skudmåned
Skudmåned, ekstra måned, der indskydes i visse kalendere, fx den jødiske. Se kalender.
Skudmåned, ekstra måned, der indskydes i visse kalendere, fx den jødiske. Se kalender.
skudmåneder, altså 67 dage. For at undgå gentagelser indførtes den julianske kalender fra nytår år 45 f.Kr. efter dekret fra Julius Cæsar, som den fik navn efter. Ændringerne var så små som muligt: De korte måneder fik 30 eller 31 dage
skudmåneder. Den bibelske kalender hører hjemme i et agrarsamfund og er overtaget fra kanaanæerne. Året begyndte ved efterårsjævndøgn, da frugt- og vinhøstfesten fejredes (2.Mos. 23,10; 34,22). Under indflydelse af den assyrisk-babyloniske kultur i 600-t. f.Kr. henlagdes
skudmåneder, er uklart, men fra 400-t. f.Kr. anvendtes et system med syv skudmåneder på 19 år. Placeringen af indskydningerne, som kunne bestå af 1-3 tidagesuger, varierede, men var ofte efter det ordinære kalenderår. Den tidligste kalender, som kendes
måneder på i alt 67 døgn mellem november og december; derved kom året til at indeholde 445 dage fordelt på 15 måneder, idet der i forvejen var en normal skudmåned på 23 døgn mellem februar og marts. Se også kalender.
skudmåned, således at nytårsdagen altid falder på den nymåne, der indtræffer i Vandmandens tegn. Nytårsfester verden over I de fleste kulturer er nytår en af årets vigtigste fester. Den jødiske nytårsfest (løvhyttefest, rosh ha-shanah) kan slet og ret kaldes
Skudår, år, der indeholder en skuddag eller en skudmåned.