skydeskår
Skydeskår, åbning til placering af skydevåben i mur, væg eller andet værn, bag hvilket en skytte kan skjule sig og være i sikkerhed for fjenden. Se borg.
Skydeskår, åbning til placering af skydevåben i mur, væg eller andet værn, bag hvilket en skytte kan skjule sig og være i sikkerhed for fjenden. Se borg.
Kreneleret, (af fr. créneler forsyne med skydeskår, af créneau skydeskår), om murkant takket; forsynet med skydeskår.
Barbacane, (fr., etym. usikker),1 et ofte halvrundt udenværk kendt fra middelalderlige fæstningsværker i forbindelse med borg- og byporte eller brohoveder. 2 et smalt og højt, afskærmet skydeskår.
skydeskår, skoldehuller m.m. Mange borge voksede betragteligt gennem middelalderen, palisader afløstes af ringmure, somme tider i flere lag uden om borgkernen, og brugen af tårne i muren og omkring portene blev stadig mere raffineret. Befæstningskunsten udvikledes i høj grad i
skydeskår og skoldehuller fra en tidligere vægtergang. Det indre, der oprindelig havde et for sin tid moderne korridorsystem, rummer elementer fra opførelsestiden, men præges af en modernisering i 1750'erne og restaureringer 1883-84 og 1923-24. Af den ydre
ligne borgmure med skydeskår. De opstår af forskellige cumulus-typer, men ses især som en undertype af altocumulus. Gevæksterne skyldes ustabile temperaturforhold i og over skylaget. Castellanusskyerne kan udvikle sig til tordenskyer, cumulonimbus. Læs mere i Den Store Danske skyer
Créneau, (fr., af lat. crena indsnit, skår), skydeskår.
Embrasure, (af fr. embrasure, af embraser antænde, af braise glød, trækulsgløder, af gr. brazein syde, brase), skydeskår; dør- el. vinduesåbning med skråt tilbagevigende sider.
skydeskår. Ligkapellet, som er opført vestligst på skibets nordside er ganske vist opført i munkestensformat, men det er en nyere bygning, opført i sidste halvdel af 1800-tallet. Gavlen er gotisk udformet med trappeformede kamtakker og blændingsdekoration. Kirkens indre I
skydeskår og skoldehuller som de blændingsprydede kamtakgavle er bevaret. Det nuværende Gisselfeld svarer i store træk til det, der stod fuldført ved Peder Oxes død 1575. Ombygninger og restaureringer blev bl.a. foretaget omkring 1690 for Hans Schack, i 1860'erne