slagskat
er den afgift, som man opkrævede på møntsteder, hvor private kunne indlevere ædelmetal til udmøntning, hvilket endnu i begyndelsen af 1900-tallet var muligt i mange lande. Læs mere i Den Store Danske seigniorage slagskat – udmøntningen
er den afgift, som man opkrævede på møntsteder, hvor private kunne indlevere ædelmetal til udmøntning, hvilket endnu i begyndelsen af 1900-tallet var muligt i mange lande. Læs mere i Den Store Danske seigniorage slagskat – udmøntningen
er den indtægt, som indehaveren af et møntregale tidligere havde ved udmøntning. Slagskatten udgjordes af forskellen mellem møntens pålydende værdi og dens reelle metalværdi, fratrukket de direkte udgifter ved udmøntningen.
slagskat, dvs. differencen mellem møntens pålydende værdi og dens reelle metalværdi, jf. også feudal mønt. Fra 1200-tallet blev det efterhånden overalt suverænen, dvs. staten, der selv forvaltede møntretten og dermed sikrede sig slagskatten. Med 1900-tallets generelle opgivelse af
penges pålydende værdi. Alternative definitioner, der anskuer pengeudstedelsen som et rentefrit lån ydet til centralbanken, anvendes også inden for økonomisk teori. Nationalbankens gevinst ved den danske seddel- og møntudstedelse bogføres således, at den tilfalder statskassen. Historisk kaldes seigniorage også slagskat.