slagtning
Slagtning, aflivning og partering af dyr, se slagteri.
Slagtning, aflivning og partering af dyr, se slagteri.
(Symbolleksikon)
Slagtning, foregår inden for jødedommen og islam efter rituelle forskrifter. I begge tilfælde skæres dyrets halspulsåre over, så blodet kan løbe fra kroppen. Metoden hedder på hebraisk she-hitah, heraf ordet schæchtning som det danske ord for rituel slagtning. På
slagtningen (levende syn). Syge dyr frasorteres og slagtes særskilt. Det er en vigtig opgave ved det levende syn at påse, at der ikke sker dyremishandling under transport og slagtning, dvs. at de dyreetiske regler overholdes. Efter slagtningen, når bryst- og
slagtning kan kvaliteten forringes. Musklerne i det levende dyr indeholder kulhydratet glykogen, som forbrændes og derved tilfører musklen energi. Ved slagtning (dødens indtræden) standser ilttilførslen, og glykogenet omdannes til mælkesyre. Dette får kødets surhedsgrad (pH-værdi) til at falde, således
Rituel slagtning, se halal og schæchtning.
Slagtning Slagtningen sker ved ca. 6 mdr. og en vægt på 85-95 kg. Slagtning kan ske via flere kanaler. Der findes to andelsselskaber, Danish Crown og Tican, som står for ca. 95% af slagtningerne i Danmark. Fra disse sker
slagtninger på store, industrialiserede og oftest andelsejede slagterier mod tidligere lokalt på gårde og hos slagtermestre. I de industrialiserede lande er kontrollen med slagterierne normalt underlagt landets veterinære myndigheder; i Danmark og en række andre lande gælder fx, at man
Halalslagtning, slagtning af dyr efter islamisk regel. Det skal ske således, at blodet løber fra dyret omgående, hvilket gøres ved overskæring af halspulsårerne. Der bedes over dyret under slagtningen. Se også slagtning og schæchtning.
slagtning og lægges på køl; samme hensyn bør tages ved indkøb og opbevaring. Indmad er billig og mager mad og samtidig en god kilde til vitaminerne A, D, E og folinsyre. Indmad har en kraftig smag, som ikke bifaldes af
slagtninger til eksport. Ved siden af smør og bacon var også ægeksporten vigtig i den danske landbrugseksport til Storbritannien. Klager over de danske ægs kvalitet førte i 1895 til oprettelsen af Dansk Andels-Ægexport (DAÆ, senere DANÆG). Organiseringen af ægsalget