slavemoral
Slavemoral, (tysk Sklaven-Moral), er i Friedrich Nietzsches filosofi det viljesvage, selvfornægtende og kristent underkuede menneskes moral, stillet i modsætning til det sunde menneskes herremoral.
Slavemoral, (tysk Sklaven-Moral), er i Friedrich Nietzsches filosofi det viljesvage, selvfornægtende og kristent underkuede menneskes moral, stillet i modsætning til det sunde menneskes herremoral.
slavemoralen De værdier og tænkemåder, som præger den moderne europæiske civilisation, er livshæmmende og selvdestruktive. Nietzsche angiver flere grunde til, at det er kommet så vidt. De herskende moralforestillinger (den kristne etik og de hermed beslægtede humanistiske idealer) er udtryk
slavemoral" holdt nede. Til forskel fra sin samtid var Nietzsche dog klar over, at "Guds død" medfører en altomfattende nihilisme. Med Charles Darwins evolutionsteori (1859) blev ikke kun fysikken, men også biologiske livsprocesser forklaret uden henvisning til Guds formål. Menneskebilledet
kamp verden opstod. Modsætningen mellem godt og ondt opfattede Friedrich Nietzsche som udtryk for en kristen "slavemoral". I stedet satte han distinktionen "god — slet", hvor det gode er det viljestærke og kraftbetonede, og det slette er det viljesvage og kraftløse.
Herremoral er i Friedrich Nietzsches filosofi det "sunde" eller "stærke" menneskes moral, hvor livsfylde og selvudfoldelse er de højeste værdier — dette i modsætning til den asketiske og livsfjendske "slavemoral". Læs mere i Den Store Danske Friedrich Nietzsche overmenneske
slavemoral, pointerede han, som har til formål at tæmme menneskets naturlige livsinstinkter. I sidste ende ville naturen hævne sig på denne undertrykkelse og føre til nedbrydningen af alle livsfjendske fordomme. Dermed ville nihilismen, dvs. opløsningen af alle værdier, ende med
(Gyldendals Teaterleksikon)
Slavemoralen’ som arvesynden bebyrdede mennesket med, havde frataget det dets frihed og personlige vilje. N var fortaler for en ‘herremoral’, der giver mennesket mod til at skabe sine egne værdier. Overmennesketeorien blev ideologisk misbrugt af nazisterne. Ekspressionisterne så i Ns
(Dansk litteraturs historie)
Slavemoral“, „Dannelsesfilisteriet“ og uvilligheden til at anerkende det „stræbende Genis Værdi“. Han benyttede lejligheden til at tage afstand fra Taines opfattelse af geniet som bestemt af sine forudsætninger og sin tid – „race, miljø og moment“, som der står i indledningen
(Dansk litteraturs historie)
slavemoral“. Lidelsen skulle overstås resolut og konsekvent. I tidsdokumentet og erindringsværket Fra min Klunketid (1942), beskriver vennen, forfatteren Otto Rung (1874-1945) sin dødsmærkede kollega som en „haardnakket individualist“: „Han lærte mig at læse Nietzsche, og jeg slugte paa et
(Dansk litteraturs historie)
slavemoral, ja fra moral og givne sandheder i det hele taget. Såvel videnskabelige som religiøse. Med sin 'livsfilosofi' hylder Nietzsche det stærke, gudløse menneske, der tager sin skæbne på sig og derved bliver „overmenneske“. Nietzsche var professor i klassisk filologi