slegfred
Slegfred er i ældre retssprog betegnelsen for en kvinde, der levede sammen med en mand i et fast forhold uden at være gift med ham. Muligvis har slegfredforhold været mere almindelige i hedensk tid end senere, hvor kirken søgte at
Slegfred er i ældre retssprog betegnelsen for en kvinde, der levede sammen med en mand i et fast forhold uden at være gift med ham. Muligvis har slegfredforhold været mere almindelige i hedensk tid end senere, hvor kirken søgte at
slegfred, tidligere anvendt betegnelse for en kvinde, der lever i et fast parforhold uden at være gift. I de middelalderlige nordiske samfund var frilleforhold en løsning, hvis et par ønskede at leve sammen, men ikke måtte indgå ægteskab med fulde
som spæde, og spædbørnsdødeligheden blandt dem var indtil 1960 omkring det dobbelte af ægtebørns. Danske konger under enevælden fik adskillige uægte børn, som de sørgede for at sætte godt i vej, se bl.a. Gyldenløve, Danneskiold og Dannemand. Se også slegfred.
slegfred ansås for at være ægtefæller, hvis de havde levet sammen i tre år. Reglen anvendtes endnu i retspraksis i 1500-t. Efter Reformationen 1536 blev det ved Ægteskabsordinansen fra 1582 og senere ved Christian 5.s Danske Lov foreskrevet
(Dansk Biografisk Leksikon)
slegfred. Skønt han havde sønnen Knud Mogensen med hende efterlod han arvegodset med Tjele til sin svoger Erik Skram, og C. måtte oven i købet ved et forlig med denne 1536 afstå en del af den betydelige formue i løsøre
(Dansk Biografisk Leksikon)
slegfred Thunna. Gift ca. 1152 med Adela, -1157-, d. af Konrad af Wettin, markgreve af Meissen (død 1157) og Luitgard (død 1145). Ikonografi Tegnede fantasiportr. fra omkr. 1600 (Kgl. bibl.), i siik fra 1600-tallet og træsnit 1648; efter stik
(Danmarkshistorien)
slegfred eller en ufri tjenestekvinde. Bøder foreskrives kun, hvis der er tale om en anden mands tjenestekvinde, for så krænkes denne mand. Børn af sådanne uægteskabelige forbindelser er enten slegfredbørn, som kan opnå en vis arveret efter faderen, hvis han