slutvært
er den organisme, hvori en parasit afslutter sin livscyklus. Mennesket er fx slutvært for den brede bændelorm (Diphyllobothrium latum). Læs mere i Den Store Danske parasitisme
er den organisme, hvori en parasit afslutter sin livscyklus. Mennesket er fx slutvært for den brede bændelorm (Diphyllobothrium latum). Læs mere i Den Store Danske parasitisme
slutvært, hvori de kønsmodne bændelorme udvikles. Larven kan under væksten i kroppens organer trykke på bl.a. nervesystem og kirtler og derved forvolde skade. Se også snylter. Betydning for mennesker og dyr Den brede bændelorm eller fiskebændelormen (Diphyllobothrium latum) bliver i
slutværtens hud trænger de gennem huden og ind i blodkarsystemet og etablerer sig i venerne omkring tarm eller blære, hvor de kønsmodne ikter udvikles. Æggene lægges i blodkar, trænger herfra gennem blodkarvæg og væv ud i tarm og urinblære og
slutvært, som er et hvirveldyr. I slutværtens tarm udvikles den kønsmodne kradser. Kradsere kendes som parasitter i alle grupper af hvirveldyr. I Danmark kan man træffe arten Polymorphus minutus hos tanglopper, hvor den er meget tydelig, da den er rød
slutværten (får). Et andet eksempel er en kradserlarves indflydelse på ferskvandstangloppens farve og svømmeadfærd, således at den bliver et nemt bytte for slutværten (and). Fra menneskets synspunkt er det primært parasitismens patologiske indflydelse på mennesker, husdyr og afgrøder, der har
slutværten. Visse bændelorme har dog både ukønnet og kønnet formering i slutværten. Ved metagenese er de to generationer ofte meget forskellige både i bygning og levevis. I sammenligning hermed er de ved heterogoni mere ensartede. Heterogoni kendes hos galhvepse, hvor
af deres udvikling, før deres livscyklus afsluttes i en slutvært. Malariaparasitter, arter af Plasmodium, bruger myg af slægten Anopheles som mellemvært, se Plasmodium. De ikter, der er skyld i sygdommen bilharziose, bruger snegle som mellemvært. Nogle parasitter har flere mellemværter.
slutvært have meget forskelligartet udseende og formeringsmåde. Partenogenese er vidt udbredt blandt hvirvelløse dyr og findes desuden spredt hos fisk, padder og krybdyr, men er aldrig set hos fugle og pattedyr. Da samtlige individer kan producere afkom, er partenogenese i
slutværten. Pentastomidernes placering i dyreriget er omdiskuteret. K.G. Wingstrand foreslog i 1972, at de er stærkt omdannede krebsdyr, nærmest beslægtet med karpelus (Branchiura). Denne opsigtsvækkende teori, som var baseret på specifikke ligheder i sædcellernes finstruktur, er senere blevet understøttet af
slutværten, fx mennesket, ved at ormeæg indtages via munden, larver trænger direkte gennem huden, eller larver sprøjtes ind af fx myg. Betydning Rundorme udgør en vigtig del af økosystemet i jordoverfladen, hvor de deltager i nedbrydningen af dødt organisk materiale