smitsomme sygdomme
Smitsomme sygdomme, se infektionssygdomme.
Smitsomme sygdomme, se infektionssygdomme.
smitsomme sygdomme (EPI-NYT) blev påbegyndt. I slutningen af 1900-t. blev det instituttets overordnede målsætning at forebygge og bekæmpe smitsomme og medfødte sygdomme. Dette varetages ved overvågning på landsplan af smitsomme sygdomme, antibiotikaresistens og sygehushygiejne, specialdiagnostik inden for mikrobiologi
sygdomme. Flere dør af kroniske sygdomme eller livsstilssygdomme I dag dør de fleste mennesker af sygdomme, som udvikles langsomt, fx kræft og hjerte-kar-sygdomme. I begyndelsen af 1900-tallet døde rigtig mange af infektionssygdomme som tuberkulose og diarré. Det var især børn og unge som døde af smitsomme
sygdomme hos husdyr, bl.a. kæledyr; bruges ofte i snævrere juridisk betydning om en række af smitsomme sygdomme, der forekommer hos dyr i den animalske produktion, og som dermed har samfundsøkonomisk betydning, samt om en række sygdomme, der kan smitte fra
sygdomme, navnlig blodprop i hjertet, hjerneblødning og blodtryksforhøjelse, kræftsygdomme, navnlig lungekræft og brystkræft, diabetes mellitus, psykiske sygdomme, navnlig demens og nervøsitet, allergiske sygdomme, navnlig astma, eksem og høfeber, smitsomme sygdomme, navnlig forkølelse og influenza, muskel-skelet-sygdomme, navnlig lændesmerter og
sygdommen. I den første halvdel af 1900-t. skiftede fokus fra de smitsomme sygdomme til kræft og hjerte-kar-sygdomme. Der blev bl.a. lagt vægt på at undersøge betydningen af levevaner, ikke mindst efter opdagelsen af, at rygning var den
direktør for overvågning af smitsomme sygdomme med særligt henblik på pandemi. Fra 2005 var Margaret Chan vicegeneraldirektør med ansvar for smitsomme sygdomme. Hun blev generaldirektør for WHO i 2006 med funktionstid til 2017. Om Margaret Chan på WHO's hjemmeside
smitsomme sygdomme, fx malaria, tuberkulose, hiv/aids, influenza og virusepidemier som coronavirus/COVID-19. I tiltagende grad er ikke-smitsomme sygdomme som kræft, diabetes og hjerte-kar-sygdomme kommet i fokus med vægt på forebyggelse, helt som WHO også beskæftiger sig med emner
smitsomme sygdomme. Behandlingen af kirurgiske sygdomme blev varetaget af barberuddannede kirurger, som også fik en vis teoretisk uddannelse, mens de betydelig færre medicinere havde en teoretisk universitetsuddannelse, som først i 1757 med oprettelsen i København af Det Kongelige Frederiks Hospital
smitsomme patienter i de større sygehuses infektionsmedicinske afdelinger. Betegnelsen epidemi bruges i videre forstand også om andre tilstande, fx ulykkestilfælde, kræftsygdomme og misbrug. Epidemimodeller Man har udviklet matematiske modeller, der ud fra biologisk rimelige antagelser beskriver forekomsten af epidemier af smitsomme sygdomme