Snog
(Naturen i Danmark)
Snogen findes i det meste af Danmark. Den mangler på en del øer og er ret sjælden i Vestjylland. Nord for Limfjorden er der kun gjort få observationer, mest i de senere år. Snogen opholder sig meget i og ved
(Naturen i Danmark)
Snogen findes i det meste af Danmark. Den mangler på en del øer og er ret sjælden i Vestjylland. Nord for Limfjorden er der kun gjort få observationer, mest i de senere år. Snogen opholder sig meget i og ved
(Symbolleksikon)
Snog, den ugiftige slange, hvis navn er afledt af et germansk ord, der betyder “krybe”, har overført betydningen “slesk person”, fx er en “hofsnog” en person, der kryber og indsmigrer sig på udspekuleret vis ved et hof. Se også slange
snogene er stort set defineret ved ikke at have gifttænder fortil i munden, som det kendes fra andre avancerede slanger, giftsnoge, havslanger, grubeorme og hugorme. Inddeling baseret på tænder Traditionelt er snogene blevet inddelt i glattandede (aglyphe) snoge uden gifttænder
snoge (Aparallactinae). Snogene (Colubridae) anses ofte for ugiftige, men dette holder ikke stik. De omfatter både former uden gifttænder (glattandede snoge) og snoge med furede gifttænder bagtil på maxilla (furetandede snoge), og visse arter fra begge grupper kan være farlige
Furetandede snoge, se snoge.
snoge, som udelukkende lever af fugleæg: den afrikanske slægt Dasypeltis med ca. 18 arter og den indiske slægt Elachistodon med kun en enkelt art. Visse andre snoge som de afrikanske snoge af slægten Prosymna og de nordamerikanske skarlagensnoge af slægten
har levet over hele landet. Da den i naturen lever mere skjult end snogen og hugormen samt kan forveksles med den sidstnævnte, kan det ikke udelukkes, at den stadig findes i Danmark. Læs mere på Den Store Danske snoge slanger
Coluber, (lat. coluber el. colubra snog, slange), snog.
snog, slange' og oura 'hale' og -id), Echiurida, marin dyregruppe med ca. 100 arter. Echiurida betragtes som en selvstændig dyrerække, der har lighedstræk med ledormene, bl.a. larvens udformning. Echiurider er pølseformede og har en fimrehårbeklædt snabel, der bruges ved optagelse
snoge, som ligner de giftige koralslanger (Micrurus). Farveskifte. Nogle dyr kan skifte farve efter situationen. Kamæleoner skifter fra svage til stærke farver på få minutter, når de bliver aggressive, og en del padder, bl.a. skrubtudsen, kan i et vist omfang