snor
(Symbolleksikon)
Snor, se bånd.
(Symbolleksikon)
Snor, se bånd.
snor – som analogi. Man skal forestille sig en kvark og en anti-kvark som enderne af et stykke udspændt snor eller elastik. Når kvarkerne bevæger sig væk fra hinanden, vil de overføre kinetisk energi fra deres bevægelse til potentiel energi
snor er koblet sammen i ofte meget lange kæder. Nukleotiderne består af en sukkerdel, deoxyribose, hvortil der er bundet en fosfatgruppe og en kvælstofholdig cyklisk base. Sukkergrupperne er bundet sammen med fosfatgrupperne, og denne sukker-fosfat-kæde udgør "rygraden" i
snor, der ligger stramt langs en monotont krummet bue, af buen i en proces, hvor den frie del af snoren under afviklingen er stram og dermed tangent til buen. Afvikleren beskrives af snorens frie endepunkt. Man kan fra enhver bue
snor, som zarathustriske børn får, når de indvies, og bærer resten af livet. Snoren vikles tre gange om livet og bindes foran og bagpå. Hver dag løsnes og bindes snoren gentagne gange under bøn. Læs mere i Den Store Danske
snorlige veje, anlagt mellem landsdelene helt uden hensyn til de lokale forhold. Næste afgørende udvikling af vejene i Danmark tog fart efter 2. verdenskrig, hvor der byggedes motorveje – samtidigt med at alle andre veje endegyldigt ændredes til automobilkørsel. Resultatet er
snor, fint udskåret i ben med en hjort på hver side men med to helt forskellige benstillinger. Flipper man hurtigt skiven ved at trække i snoren, giver det et visuelt indtryk af en hjort i springende bevægelse. I en jæger
snor over kørebanen så trafikforbindelsen ikke eksisterer endnu. Så kommer en udvalgt person og klipper snoren over, musikken spiller, og først derefter begynder bilerne at køre. Tilsvarende må alt og alle, der rituelt skal overgå fra en tilstand eller status
snor sandsynligvis har været fæstnet, så faktisk er hesten spændt direkte for solen og ikke for en vogn. Af den årsag blev fundet oprindeligt refereret til som ”Solbilledet fra Trundholm”, og betegnelsen ”Solvognen” kom først til i 1930’erne, hvor
snor og garn, der almindeligvis fremstilles af træbast, hestehår, papir eller plantefibre som hamp, hør, brændenælde, sisal, manila, kokos og bomuld samt af syntetiske fibre (kunststoffer). Bastlag fra lindetræet var næsten enerådende som råmateriale i oldtidens tovværk (jf. udtrykket "bastet