sociolog
Sociolog, (lat. socio- + gr. -log), person, der beskæftiger sig med sociologi.
Sociolog, (lat. socio- + gr. -log), person, der beskæftiger sig med sociologi.
sociologer, der har undersøgt og analyseret stigmatiseringsprocesser har været den symbolske interaktionisme, hvor meningsdannelsen skabes i interaktionen mellem mennesker, hvor forventninger skaber såvel jeg-bevidsthed som selvopfattelse, kollektive følelser, individualitet og kollektiv identitet. Disse sociologer har ofte beskrevet og analyseret
sociolog Herbert Spencer i værker, han skrev fra 1870’erne til 1890’erne. Spencer var evolutionstænker, og han så udvikling som en fremadskridende proces med hensyn til samfunds evne til at klare sig i kampen for overlevelse. Det var de
sociologer, som betragtede konflikt som en proces, der foregik i eller mellem grupper, var den tyske filosof og sociolog Georg Simmel. I 1908 redegjorde han for, hvorledes en fælles ydre fjende skaber gruppesammenhold og reducerer eventuelle interne stridigheder i gruppen
sociolog Axel Honneth og den amerikanske filosof John Rawls er eksempler på teoretikere, der har fremlagt forslag til sådanne almenmenneskelige standarder. Den finske sociolog Erik Anders Allardt har med udgangspunkt i teori om almenmenneskelige behov lagt grunden til en teori
sociolog. Beck udgav i 1986 bogen Risikosamfundet, og han blev siden en af de mest indflydelsesrige og citerede sociologer. Temaerne i Risikosamfundet (tysk udgave Risikogesellschaft, dansk oversættelse 1997) er bl.a. videnskabens nye rolle, individualisering i arbejdslivet, sociale bevægelsers rolle i
sociologer som Georg Simmel, Max Weber og Émile Durkheim. Fra den tyske tradition, bl.a. fra Ferdinand Tönnies, arvede mange bysociologer et negativt syn på byen og bylivet, mens andre på linje med fx Durkheim anlagde en mere positiv, moderne fremskridtstro
sociolog Marcel Maus' tidlige analyse af potlatch, gavefester, blandt oprindelige folk i Nordamerika i en bog fra 1925. Han viser, hvordan relationer af gensidighed og forpligtelser skabes og vedligeholdes gennem disse fester, og hvordan en række forskellige sociale, politiske og
sociolog Talcott Parsons en drejning i strukturalistisk retning. I stedet for de enkelte handlinger, valgte han at se på handlingssystemer. Han grundlagde en voluntaristisk teori om social handling. Voluntaristisk betyder ”baseret på den enkeltes frie vilje”. Parsons ønskede dermed at
sociolog Ulrick Becks teori om risikosamfund fra 1986 og den franske sociolog Bruno Latours aktør-netværksteori fra 1990'erne. Dermed har humanøkologi fået en ny og mere omfattende betydning, især på de områder, der beskæftiger sig med forholdet til menneskers