sociologisk
Sociologisk, (se sociologi), vedr. sociologi; samfundsmæssig.
Sociologisk, (se sociologi), vedr. sociologi; samfundsmæssig.
Sociologisk forskning og undervisning indgår desuden i en række andre uddannelser, såvel samfundsvidenskabelige som humanistiske, sundhedsvidenskabelige og ingeniørfaglige. Dertil findes sociologisk forskning ved en række sektorforskningsinstitutter, herunder SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Anvendt KommunalForskning (AKF) og Statens Byggeforskningsinstitut. Sociologiske
sociologisk konservatisme. Han hører klart til i den såkaldte sociologiske gren af ordoliberalismen. Wilhelm Röpkes akademiske karriere I studietiden på universitetet i Marburg blev Röpke både inspireret af Den Tyske Historiske Skole (Werner Sombart, Arthur Spiefhoff) og af den østrigske
sociologiske institut ved universitetet i Bordeaux. I denne periode grundlagde han endvidere det sociologiske tidsskrift L’anné sociologiqe og medvirkede ved gennemførelse af uddannelsesreformer. Professorat ved Sorbonne i Paris Uanset at hans sociologiske ideer mødte modstand, især i kirkelige og
sociologisk. Kombinationen jazzmusiker og sociolog demonstrerede Becker i øvrigt ved et besøg i Copenhagen JazzHouse og Filosofisk Forum i 2003. Her holdt han først et sociologisk foredrag om fænomenet ”Jazz Places” og gav dernæst en jazzkoncert, hvor han spillede piano
sociologiske traditioner En række klassiske sociologiske forfatterskaber i 1900-tallet har centralt udgangspunkt i dette grundspørgsmål såsom Rosa Luxemburg, Georg Lukács, Antonio Gramsci, Theodor W. Adorno og Herbert Marcuse. I Vesten findes der adskillige sociologiske traditioner, som karakteriserer sig selv
sociologiske institut. Sorokins sociologiske bidrag Fagligt var Sorokin uhyre produktiv, og hans omfattende produktion spændte vidt. Blandt de mange værker må især nævnes hans tekstbog i sociologisk teori fra 1928 Contemporary Sociological Theories ('Samtidens sociologiske teorier'), der blev meget anvendt
Sociologisk skala, statistisk redskab til måling og analyse af sociale fænomener, almindeligvis individers holdninger, vurderinger eller egenskaber, men kan også omfatte måling af social adfærd. Der skelnes mellem enkle og sammensatte skalaer. En enkel skala består af svarkategorier på et
Sociologiske teorier om kultur Som sociologisk begreb har kultur rødder to steder: Dels i den tyske idealistiske filosofi og de fremvoksende hermeneutiske åndsvidenskaber siden omkring år 1800 og dels i den britisk-amerikanske kulturantropologi fra slutningen af 1800-tallet. Kulturbegrebet
sociologisk litteraturforskning, også i Skandinavien. I Danmark repræsenteredes den af Sven Møller Kristensen (Digteren og Samfundet i Danmark i det 19. Aarhundrede, 1-2, 1942-1945) og Harald Rue og arven fra Brandes og kulturhistorikeren Valdemar Vedel krydsedes med inspiration