sonoritet
Sonoritet, (afledn. af lat. sonorus 'klingende, klangfuld'), fonetisk træk ved talelyde, der dels er klangfyldige, fordi de er stemte, dels dannes med så åben talekanal, at de er støjfri. Sonoritet, der er karakteristisk for vokaler, nasalkonsonanter og likvider, er grundlaget