sortterne
Sortterne, Chlidonias niger, lille, mørk terne (22-24 cm), udbredt ved ferskvand mellem ca. 45° og 60° n.br. i Europa og Vestasien og desuden i Nordamerika. I Vesteuropa er den pletvist udbredt og gik stærkt tilbage gennem 1900-t. Det
Sortterne, Chlidonias niger, lille, mørk terne (22-24 cm), udbredt ved ferskvand mellem ca. 45° og 60° n.br. i Europa og Vestasien og desuden i Nordamerika. I Vesteuropa er den pletvist udbredt og gik stærkt tilbage gennem 1900-t. Det
(Naturen i Danmark)
Sortternen er den eneste af vore ternearter, der udelukkende yngler i ferskvand, deraf dens gamle navn, moseternen. Ternen er specialiseret i at fange flyvende insekter, vandinsekter og småfisk i overfladen, og den kan betragtes som en indikatorart for næringsrige engsumpe
sortterne samt sandterne (Gelochelidon nilotica) og rovterne (Hydroprogne caspia), som dog begge er meget fåtallige. Sidstnævnte er den største kendte terne. Derudover gæstes Danmark af og til af rosenterne (Sterna dougallii), brilleterne (Onychoprion anaethetus) og sodfarvet terne (O. fuscata) samt
(Trap Danmark)
sortternen trives i Tøndermarsken. I 2019 husede marsken tre kolonier af sortterner med i alt 43 ynglepar, som formåede at få 41‑45 unger på vingerne. Om foråret og efteråret kan man opleve fænomenet »sort sol«, hvor stære i tusindvis
(Trap Danmark)
sortterner og store kobbersnepper yngler i Tøndermarsken, ligesom den er rasteplads for mange vade‑ og andefugle. Kendt er også fænomenet »sort sol«, hvor kæmpestore flokke af stære om foråret og efteråret flyver i formation for til sidst at overnatte i
(Trap Danmark)
sortternen ynglede tidligere i moserne, men er i dag forsvundet. Til gengæld har tranen slået sig ned som ynglefugl, mens den forholdsvis sjældne fyrremejse holder til i krattene. Sanglærke, kærsanger, engpiber og skovpiber findes også her, og i de vådeste
(Trap Danmark)
sortternede klinker. I vestibulen er både de ældre døre og vinduer bevaret, undtagen på første sal, hvor der er en nyere glasdør med jernrammer og faste sidepartier. I ekspeditionslokalets midterste del, under ovenlyset, ligger der nyere ølandsfliser på gulvet, ellers
(Trap Danmark)
sortterne. De er dog forsvundet igen, og i dag er mosen bedst kendt for at huse flere par traner og enkelte tinksmede. Derudover omfatter ynglefuglene bl.a. lille lappedykker, lille præstekrave, bynkefugl, sortstrubet bynkefugl og sydlig blåhals. Som et kuriosum forsøgte
(Trap Danmark)
sortterne. Ølsemagle Strand og Staunings Ø er udpeget til habitatområde på grund af forekomst af en række naturtyper såsom hede, overdrev, strandeng og lagune. Videre læsning Læs mere om natur og landskab i Solrød Kommune Læs videre om Friluftsliv i
(Trap Danmark)
sortterner, at dalen i 1994 blev udpeget som fuglebeskyttelsesområde. Sortternerne har dog ikke ynglet i dalen siden 2004, og i dag er det rørhøg, rørdrum og fjordterne, der danner udpegningsgrundlaget. Videre læsning Læs mere om Det åbne land i Roskilde