spær
Spær, skråtstillede bjælker i en tagkonstruktion, der bærer tagdækningen. Mellem spær og murremme kan være indskudt spærsko; se tag.
Spær, skråtstillede bjælker i en tagkonstruktion, der bærer tagdækningen. Mellem spær og murremme kan være indskudt spærsko; se tag.
spær, som er skrå tømmerstykker, der bærer tagbeklædningen. Spærene er ved gitterspær afstivet af tænger, der spænder mellem spærene og en vandret bjælke, spærfoden. Spærfagene kan også alene omfatte spær og hanebånd, som er vandrette tømmerstykker, der spænder fra spær
Spæret, der i traditionelle tagkonstruktioner betegnes en grat, er et specielt fremstillet spær med affasning af oversidens kanter, således at lægterne – der sømmes til graten – kan ligge an på den flade, som affasningen danner. En forfaldningsgrat er en afbrudt grat
armeret beton, mens spærfag med mindre spændvidder, fx i boligbyggeri, hyppigst er af træ. Udformningen af spærene afhænger af tagkonstruktionen; hvis taget har hældning, er gitterkonstruktioner en nærliggende mulighed. Afstanden mellem de enkelte spær er for træspær ca. 1 m.
spær og markante skråbånd, der er fremhævet med skønvirkedekorationer. I skibet og korsarmene er spær og skråbånd malet i en gråblå farve, mens loftsbrædderne er en knækket hvid. I koret er det omvendt. Omkring de enorme, rundbuede kor- og tårnbuer
spærene, koret med en meget kraftig spærvæg, og apsis markeret af endnu en spærvæg. Spær og »spærvægge« danner tilsammen en slags kulissesætstykker med en spidsvinkel, der peger opad. Denne øvre vinkling går igen på altertavlens fresko, men i en noget
spær fra både romansk og gotisk tid, dvs. at der er spær helt tilbage fra 1100-tallet. Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge og hvælvede lofter i skib og kor, ligesom kirkens mange kalkmalerier også i høj grad
spær, selvom flere af spærene dog er erstattet i gotisk tid. Indvendigt står kirken med fladt bræddeloft i røde nuancer i skibet og et hvælv i koret, mens murene er hvidkalkede. Kalkmalerier I kirkens kor findes der kalkmalede indvielseskors fra
spær af eg, men ved istandsættelsen i 1888 blev spærene vendt 180 grader, så ældre udskæringer ikke længere er synlige. Det senmiddelalderlige tårn er opført af tegl, og forsynet med et pyramidespir. Dets overhvælvede tårnrum er forsynet med spidsbuede sparreblændinger
spær, der holdt tagene på 1300-tallets fruervogne. Sent i 1500-tallet fik de såkaldte kuskevogne bevægelige spær med klæde, der som en primitiv kaleche kunne slås tilbage og dermed give lys og luft til den ofte fyrstelige passager. Senere