spaltelighed
Spaltelighed, inden for geologien udtryk for et krystallinsk stofs tendens til ved trykpåvirkning at gå i stykker, spalte, efter bestemte krystallografiske retninger.
Spaltelighed, inden for geologien udtryk for et krystallinsk stofs tendens til ved trykpåvirkning at gå i stykker, spalte, efter bestemte krystallografiske retninger.
spaltelighed, fx feldspat og kalkspat, og -kis for mineraler med metalglans, fx svovlkis. Der findes op mod 20.000 navne på mineraler, men langt de fleste har vist sig at være overflødige, fordi de pågældende mineraler allerede er beskrevet under andre
spaltelighed har ingen betydning på grund af forskellig orientering af de meget små enheder. Carbonado er derfor i praksis uden spaltelighed og virker sej, hvorfor den er særlig efterspurgt i industrien til skæreformål. Syntetiske diamanter En stor del af de
spaltelighed efter to retninger, der danner vinkler på 56° og 124° med hinanden. Hårdheden er 5-6 og massefylden varierer fra 2,9 til 3,6 g/cm3, idet de jernrige amfiboler har de højeste massefylder. Farven varierer fra farveløs og
spaltelighed efter tre retninger vinkelret på hinanden og har perlemorsagtig glans på spaltefladerne. Den kemiske sammensætning er CaSO4. Mineralet er dannet ved vandafgivelse fra gips (CaSO4∙2H2O) under varmepåvirkning. Det forekommer almindeligvis i finkornede aggregater, ofte i saltaflejringer sammen med
spaltelighed efter tre på hinanden vinkelrette retninger (terningefladerne). Den kemiske formel er PbS. Blyglans danner almindeligvis kornede aggregater, men findes undertiden som smukt udviklede krystaller. Blyglans er et almindeligt mineral i hydrotermale årer, bl.a. i Mesters Vig, Østgrønland. Mineralet danner
spaltelighed. Gennemsigtige spaltestykker viser dobbeltbrydning af lyset, hvilket først blev påvist af Erasmus Bartholin i 1669. Calcit krystalliserer trigonalt og har samme kemiske sammensætning som aragonit, der krystalliserer orthorombisk. Calcit findes også som gangmineral i mange malmforekomster, som cement i
spaltelighed; eksempler er magnesit og siderit. Er metalionerne store som fx i barium og strontium, fås orthorombiske krystaller, der spalter efter ende- eller prismeflader som fx witherit og strontianit. Calciumionen er mellemstor. CaCO3 krystalliserer derfor såvel trigonalt i form af
spaltelighed i to retninger. I monokline er spalteretningerne vinkelret på hinanden, mens de i de trikline mineraler danner vinkler, der afviger fra 90°. I mikroklin er afvigelsen 1°, mens den i plagioklaser er 5°. Feldspatmineraler har massefylden 2,6-2,8 g/cm3
Fissilitet er et latinsk ord for spaltelighed.