spidsand
Spidsanden er en slank svømmeand. Hannen har et brunt hoved og en hvid hals, hvorfra en tynd, hvid stribe strækker sig lodret op bagerst på hovedet. Halen er lang og spids. Hunnen er lysebrun med en kortere hale. Spidsanden bliver
Spidsanden er en slank svømmeand. Hannen har et brunt hoved og en hvid hals, hvorfra en tynd, hvid stribe strækker sig lodret op bagerst på hovedet. Halen er lang og spids. Hunnen er lysebrun med en kortere hale. Spidsanden bliver
spidsand 4.264 pibeand 40.519 skeand 1.977 knarand 2.650 ederfugl 23.661 taffeland 697 troldand 4.063 bjergand 408 hvinand 5.385 havlit 965 sortand 5.606 fløjlsand 3.944 grågås 58.199 blisgås 3.460 kortnæbbet gås 8.896 canadagås 5.322 sædgås 509 nilgås 242 blishøne 5.123 skovsneppe
spidsand, atlingand og skeand. Desuden er sibirisk krikand (Sibirionetta formosa) og tre nordamerikanske arter, blåvinget and (Spatula discors), amerikansk pibeand (Mareca americana) og amerikansk krikand (Anas carolinensis), set enkelte gange i landet. Forskellige andre eksotiske svømmeænder optræder af og til
(Naturen i Danmark)
spidsand æder, og de smådyr tilknyttet planterne, som gråstrubet lappedykker, lille lappedykker og taffeland dykker efter på dybder mellem 0,5 og 3 m. Røgbølle Sø ved Maribo er en sådan middelnæringsrig sø. Her lever der pr. 100 ha omkring
(Trap Danmark)
spidsand, atlingand, klyde, strandskade, vibe, rødben, storspove og stor kobbersneppe. I rørskoven yngler desuden både rørhøg og rørdrum, hvis karakteristiske pauken kan høres om foråret. I træktiden om foråret og efteråret raster store fugleflokke på fjorden og strandengene. Blandt de
(Naturen i Danmark)
Spidsanden er den af vore svømmeænder, der mest udpræget yngler på strandenge. Små ubeboede øer og holme er også en favoritbiotop, da anden her kan være i fred for rovdyr. Den fører en stilfærdig tilværelse i yngletiden, og ællinger observeres
(Naturen i Danmark)
spidsand. De forekommer talrigest i større vådområder og ved kysten, men optræder på trækket også i det åbne land, hvor de søger føde i fugtige enge, oversvømmede marker og på stubmarker. Store mængder af sibiriske, russiske og skandinaviske pibeænder kommer
(Trap Danmark)
spidsand. Hertil kommer gravand, grågås og knopsvane. Ud over disse er der ynglende vadefugle som vibe, dobbeltbekkasin og rødben. I rørskovene har flere par rørhøg rede, og i de senere år er også tranen begyndt at yngle som et af
(Trap Danmark)
spidsand, atlingand, skeand og troldand samt vadefugle som strandskade, klyde, stor præstekrave, vibe, stor kobbersneppe, rødben og alm. ryle. Dertil kommer en række småfugle, heriblandt sivsanger og karmindompap. Det største antal trækfugle ses om efteråret, hvor andefugle som krikand, pibeand
(Trap Danmark)
spidsand ligger i bugten, og her finder man også forskellige vadefugle i større mængde, fx klyde, hjejle og lille kobbersneppe. Ofte ser man også nogle af de mere fåtallige arter af ryler som krumnæbbet ryle, dværgryle og temmincksryle. Den store