spidshale
er en enårig græs, der vokser på strandenge i Vest- og Sydeuropa. I Danmark optræder den hist og her i de sydlige egne. Den har 10-25 cm lange, oprette strå, der afsluttes af et meget tyndt aks, hvor de
er en enårig græs, der vokser på strandenge i Vest- og Sydeuropa. I Danmark optræder den hist og her i de sydlige egne. Den har 10-25 cm lange, oprette strå, der afsluttes af et meget tyndt aks, hvor de
Spidshalet kutling (Lesueurigobius friesi) kendes på den tilspidsede halefinne og de gulbrune pletter på krop og rygfinne. Den bliver højst 13 cm lang. Spidshalet kutling lever på 10-130 meters dybde og benytter ofte de samme huller som jomfruhummer. Toplettet
Spidshalet langebarn (Lumpenus lampretaeformis) er vidt udbredt i de subarktiske dele af Nordatlanten. Den er slank og kan blive ca. 40 cm. I Østersøen findes en isoleret bestand, der er en rest fra istiden. Plettet langebarn (Leptoclinus maculatus) har næsten
af det oprindelige landskab udlagt som naturreservat med store bestande af især vand- og vadefugle, bl.a. flamingo og flere arter hejrer, men også arter som spidshalet sandhøne og mange sangere. Andre dele af Camargue anvendes til saltinddampning. Se også Rhône.
s dybde. I danske farvande findes spidshalet ringbug (Careproctus reinhardti), finnebræmmet ringbug (Liparis liparis) og særfinnet ringbug (L. montagui). De er alle ret små fisk med en længde på 10-15 cm. Læs mere i Den Store Danske panserkindede fisk
tyknæbbet dværgryle (C. pusilla), bairdsryle (C. bairdii), hvidrygget ryle (C. fuscicollis), stribet ryle (C. melanotos), prærieløber og klireryle (C. himantopus), mens rødhalset ryle (C. ruficollis) og spidshalet ryle (C. acuminata) yngler i Østsibirien. Læs mere i Den Store Danske sneppefugle
(Trap Danmark)
spidshale, udspilet star og tangurt. I øst støder noret op til en smal stribe kalkrige overdrev samt et område med små kildevæld. Ellers er Bøjden Nor især kendt for sit meget rige fugleliv, der bl.a. tæller ynglende klyder, havterner, strandskader
(Trap Danmark)
spidshale, smalbladet hareøre, stilket kilebæger, tangurt og soløjealant. De tørre strandvolde på Avernakø og Lyø har desuden store bestande af strandmandstro og strandkål. Padderne er repræsenteret på alle tre øer. I vandhuller spredt over Avernakø yngler den sjældne klokkefrø, og
(Trap Danmark)
spidshale og fjernakset star. Især om foråret lægger et stort antal trækfugle vejen forbi Fyns Hoved. Trækket består især af musvåger og forskellige småfugle, men rovfugle som rød glente, rørhøg, tårnfalk, spurvehøg og fiskeørn ses også. På det lave vand
(Trap Danmark)
spidshale, liden tusindgylden og baltisk ensian. Blandt insekterne gør især den underjordisk levende gule engmyre opmærksom på sig selv ved sine talrige tuer, der stedvis giver strandengen et bulet udseende. Strandringspinderens larver er også et hyppigt bekendtskab, når de i