spirakler
Spirakler, (af lat. spiraculum 'åndedrætsorgan, lufthul', afledn. af spirare 'trække vejret'), se respirationsorganer.
Spirakler, (af lat. spiraculum 'åndedrætsorgan, lufthul', afledn. af spirare 'trække vejret'), se respirationsorganer.
spirakler. Disse kan åbnes og lukkes og er forsynet med støvstandsende filtre. Hos mindre insekter sker ventilationen af trakéerne ved diffusion, idet åndingen med lukkede spirakler forbruger ilten i trakéerne, hvorved der opstår en diffusionsgradient, således at ilt strømmer ind
spirakler bag øjnene. Der kendes tre slægter med tilsammen fire arter. De er udbredt i alle tropiske farvande, hvor de lever på bunden på dybder ned til ca. 70 m. Den almindelige nursehaj (Ginglymostoma cirratum) kan blive 4,3 m
spirakler midt på ryggen. Husskolopenderen (Scutigera coleoptrata) træffes sjældent indslæbt i Danmark. Lithobiomorpha har 15 par kortere ben, øjnene er ikke sammensatte, og spiraklerne munder ligesom hos de følgende ordener på dyrets sider. Stenskolopender (Lithobius forficatus) er meget almindelig i
(Naturen i Danmark)
spirakler) ind til det luftfyldte kanalsystem (trachéer), som gennemvæver insektet og bringer ilt frem til cellerne og kuldioxid retur. Nogle insektgrupper har imidlertid tilpasset sig livet i vand. Disse grupper har lukkede spirakler og klarer sig med hudåndedræt; det vil
(Naturen i Danmark)
spirakler på første brystled og sidste bagkropsled. Den drukner hurtigt nede i vandet. Løftes stenen op, er larven let kendelig på sin hurtige Uformede zigzag-bevægelse. Larver fra myggefamilien Dixidae, bevæger sig i Uformede baner, og nogle arter er almindelige