splitflag
Splitflag, se flag.
Splitflag, se flag.
Splitflaget Ifølge en forordning fra 1630 var splitflaget forbeholdt orlogsflåden. I 1635 indskærpedes det, at handelsskibe ikke må føre splitflag. I 1696 blev splitflagets proportioner fastsat; de er senere blevet modificeret. Det blev skik, at staten også på land flager
splitflag med et posthorn i midten af det hvide kors, indført 1793 til brug på en nyanskaffet postjagt til Storebæltsoverfarten. Efter en bestemmelse fra 1898 kunne alle danske postførende skibe føre postflag, nu med det kronede posthorn placeret i splitflagets
splitflag, især af statsoverhovedet og staten, mens andre normalt bruger flaget uden tunger, stutflag. Flagets farver eller figurindhold kan også forekomme i form af et smalt, trekantet flag, en vimpel. Marinefartøjer sejler under vedkommende stats flag for entydigt at kunne
til at sejle under eget flag. Private kan efter særlig tilladelse sejle under splitflag, dvs. et dannebrogsflag med flige, der er forsynet med et særligt mærke, således fx ØKs skibe, postførende skibe og lystfartøjer. Se også Danmark (nationalflag) og orlogsflag.
beholde en del mindre og ofte urentable færger. Det sidste færgested, Esbjerg-Fanø, blev i 1977 overdraget til DSB. Postførende skibe har siden slutningen af 1800-t. været berettiget til at føre splitflag med postvæsenets kronede posthorn; se også postflag.
splitflag, hvor midterfeltet prydes af det kongelige våben. Flaget vajer over den residens, monarken aktuelt bebor. Straks efter proklamationen af kong Frederik 10. blev kongeflaget taget ned fra Margrethe 2.s residenspalæ på Amalienborg (Christian 9.s palæ) og genhejst
(Trap Danmark)
splitflaget forbeholdt orlogsflåden. Det blev skik, at staten også på land flager med splitflag. Som hovedregel er splitflaget forbeholdt kongehuset og staten, mens private skal bruge stutflaget. Danskerne hejser gerne flaget ved deres huse og i kolonihaven og pynter juletræet
(Trap Danmark)
splitflag, der ligger over kors, hvilket er karakteristisk for redningsstationerne langs vestkysten. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den bevarede planløsning, som er kendetegnet ved ét stort rum, der har kunnet rumme redningsbåd og redningsudstyr. Af bygningens
(Trap Danmark)
splitflag. Støbejernsvinduer og vinduesluger er ligeledes grønmalede. Alt sammen typiske elementer for vestkystens gamle redningsstationer. Det er af kulturhistorisk værdi, at bygningen er markant beliggende ud mod Havnebyvej syd for kirken og præstegården, mod åbent terræn og nær klitlandskabet. Havnebyvej