spondæ
Spondæ, (af gr. spondeios knyttet til drikoffer (sponde, hvor man fremførte vers med disse højtideligt virkende versefødder)), versefod med to lange (trykstærke) stavelser (- -).
Spondæ, (af gr. spondeios knyttet til drikoffer (sponde, hvor man fremførte vers med disse højtideligt virkende versefødder)), versefod med to lange (trykstærke) stavelser (- -).
i det klassiske heksameter, hvor den stedvis kan udskiftes med en spondæ −−. Således også hos Sophus Claussen i "Atomernes Oprør", 1925: "Ak Veninder, hver een I fødtes med Kald som Madonna!" Læs mere i Den Store Danske metrik heksameter spondæ
Adonisk vers, (af gr.), antik versform (en daktyl og en spondæ el. trokæ).
første plads har den en spondæ eller en trokæ, på den anden og tredie en daktyl; den sidste er en trokæ, dvs. – ⌣ | – ⌣⌣ ⌣ ⌣⌣ ⌣⌣|– ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣| – ⌣ | eller – – | – ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣|– ⌣⌣ ⌣⌣ ⌣ | – ⌣ |. På græsk og latin kaldes den aristofanicus efter dens opfinder Aristofanes, en græsk komediedigter fra Sokrates’ tid.
Choliambe, (via lat. af gr. choliambos, cholos lam, haltende + iambos jambe), vers; et jambisk trimeter, som i sidste fod har en trokæ el. en spondæ.
navn anføres i de gamle metrikker adskillige forskellige vers. Almindelig er formen — ⌣ |— ⌣⌣ |— ⌣ , som også ligner det, man finder i Julius Cæsar Scaligers Poetices libri septem (Om digtekunsten i syv bøger), der dog har en daktyl omsluttet af to spondæer, dvs. —— |— ⌣⌣ |——.
spondæ (−−). Verset kræver mindst én cæsur (syntaktisk indsnit, i skemaet betegnet ved kommaer). I nyere, accentuerende sprog bliver heksametret til et kvindeligt, trisyllabisk 6-slags-vers med frie bisyllabler (se metrik). Dog bør femte led bevares daktylisk, ellers går den
del grove nid- og smædedigte. Nogle af hans ofre skal have begået selvmord. Hipponax skabte den såkaldte hinkejambe (choliamben), der slutter med en spondæ (to trykstærke) i stedet for en jambe. Sproget er jonisk med islæt af ikke-græske ord.
Spondeus, se spondæ.
en fast forbindelse af korte og lange stavelseskvantiteter. Et udvalg af disser er flg.: ◡− (jambe) −◡ (trokæ) ◡◡− (anapæst) −◡◡ (daktyl) −− (spondæ) −◡− (kretikus) −◡◡− (korjambe) Som beskrivelsesgrundlag for nyere, takterende vers er terminologien uhensigtsmæssig. Læs mere i Den Store Danske metrik rim rytme vershistorie