sporehus
Sporehus, flercellet sporangium hos mosser og karsporeplanter.
Sporehus, flercellet sporangium hos mosser og karsporeplanter.
Sporehusene er små, linseformede og tyndvæggede, dvs. leptosporangiate, og sidder på en tynd stilk dannet af flere celler. Efter reduktionsdelingen (meiosen) rummer sporehuset normalt 64 sporer, der ved modenhed slynges aktivt ud. Sporehusets væg består af tyndvæggede celler, men langs
sporehuset oftest et låg, som løsnes, når en række celler langs randen ruller af; mundingen er hyppigt omgivet af 1-2 kranse af tænder, et peristom, hvis udformning spiller en stor rolle for udredningen af gruppens afstamningsforhold (fylogeni). Sporehuset har
sporehuset, hvor sporedannelsen finder sted. På dette tidspunkt er sporofytten ikke længere afhængig af gametofytten. Sporerne er oftest encellede og dannes ved meiose (reduktionsdeling) i et antal fra otte (hos enkelte arter af Archidium) og op til flere mio. (hos
Sporehusene er samlede i aks i skudspidserne. Der dannes to slags sporer, storsporer og småsporer, i adskilte sporehuse i samme aks. Storsporerne udvikles til hunlige forkim, der efter befrugtning danner en kimplante. Hos nogle arter slynges storsporerne aktivt ud pga
tuer. Sporehusene har en glat stilk, der udgår fra skuddenes side, og sporehusets låg er forlænget i et skævt næb. I Danmark findes tre arter, bl.a. stribet næbmos, Eurhynchium striatum, som er almindelig på fugtig muldbund i skove og krat.
mange mosser tåler hindebregner periodevis total udtørring. Sporehusene sidder i spidsen af bladfligene. Sporerne spredes hovedsagelig om vinteren; de er grønne og spirer ofte til små forkim inden i sporehusene, før de spredes. Læs mere i Den Store Danske bregner
sporehus frem, som ved modenhed åbner sig i toppen med to lange og tynde klapper, der omslutter en steril midtsøjle. Sporehusene er mærkelige, ved at de fortsætter deres vækst forneden, også efter at sporerne er begyndt at modnes foroven. Der
sporehusene i aks på de grønne skud, men fx agerpadderok bærer aksene på særlige blege vårskud, der visner allerede i maj måned, mens de grønne sommerskud ses resten af den lyse årstid. Aksene består af små, kransstillede, paraplyformede dannelser, der
sporehuse. Sporofyllerne kan enten ligne de almindelige blade (trofofyllerne), fx hos mangeløv, eller være forskellige, fx hos strudsvinge og padderok. I sporehusene produceres under reduktionsdeling encellede sporer, der ved spiring giver ophav til den kønnede generation, gametofytten. Hos nogle karsporeplanter