sporofyt
Sporofyt, (af gr. sporos 'frø' og phyton 'plante'), ukønnet, sporedannende generation hos planter, se generationsskifte og formering.
Sporofyt, (af gr. sporos 'frø' og phyton 'plante'), ukønnet, sporedannende generation hos planter, se generationsskifte og formering.
sporofyt. Gametofytten danner haploide gameter, der fusionerer til en diploid zygote; denne spirer op til en sporofyt, som ved meiose danner haploide sporer, ofte betegnet meiosporer. Fra disse meiosporer dannes nye gametofytter, og livshistorien er sluttet. Hermed er variationen dog
sporofyt. Den unge sporofyt bliver hurtigt uafhængig af forkimen og kan blive en stor og iøjnefaldende plante med lang levetid. Sporofytten bærer talrige sporehuse, hvori der dannes encellede sporer, der tjener til spredning. Ved spiring danner sporen en forkim. I
sporofyt-generationen den dominerende. Den vokser frit fra gametofytten, er komplekst opbygget med forgrenede stængler og kan blive meget stor. Se også formering. Mosserne adskiller sig endvidere fra karplanterne ved at have ledningsvæv, som ikke er forveddet. Blandt de tidligste
sporofyt på gametoforen ved at udvikle en "fod" (haustorium), der sikrer transport af næring til det unge embryo. Sporofytten kan indtræde i en "ventetilstand", fx om vinteren eller under en tørkeperiode. Det unge embryo danner en børste (seta), der som
udposninger fra en enkelt hyfe-celle hos svampe. Haustorier anlægges fx også hos græssernes og de tokimbladede planters kim, hos kimsækken hos sidstnævnte og hos mosser og karsporeplanter, hvor den såkaldte fod forbinder den sporebærende generation (sporofyten) med forkimen (gametofyten).
sporofyt, hvor hver celle har dobbelt kromosomsæt, har kun en mindre, selvstændig fotosyntese, men lever delvis som parasit forankret i gametofytten. Sporofytten tjener kun til udvikling og spredning af sporer. De tidligste landplanter menes at have været i stand til
sporofyt) og betegnes som frøhvide (endosperm), selvom den har en anden oprindelse end hos de dækfrøede planter. Frøene hos de nøgenfrøede er ikke som hos de dækfrøede indesluttede i en beskyttende frugtknude dannet af de sammenvoksede frugtblade. Det betyder dog
sporofyt. Kimplanten har to eller flere kimblade. Traditionelt regnedes taksfamilien ikke til nåletræerne, men undersøgelser har vist, at den også tilhører denne klasse. Ligesom hos slægten ene i cypresfamilien er det endestillede frø hos taksfamiliens medlemmer et resultat af reduktion
danne udstrakte bevoksninger på dybder fra ca. 2 meter. Livshistorien omfatter et generationsskifte. De oprette alger er en diploid sporofyt, mens mikroskopiske tråde er haploide gametofytter. Strengetang overvintrer sandsynligvis som mikroskopiske tråde. Læs mere i Den Store Danske brunalger alger