sporozo
Sporozo, se sporozoer.
Sporozo, se sporozoer.
Sporozoer, Apicomplexa, Sporozoa, række under encellede dyr (protozoer) af meget stor sundhedsmæssig og økonomisk betydning. Sporozoer lever udelukkende som parasitter eller kommensaler (dvs. med udbytte af samlivet uden at skade værten), men spredningsstadier kan optræde frit i naturen. Gruppen kaldes
sporozoer (Sporozoa). Coccidier findes geografisk vidt udbredt. De findes i tarmkanalen hos dyr og mennesker og udskilles og overføres via tarmindholdet til nye værtsorganismer. Coccidier har både ukønnet og kønnet formering. Under den ukønnede formering dannes på forskellige stadier af
sporozoer. Hæmosporidier har ligesom andre sporozoer en kompleks livscyklus med skift mellem kønnede og ukønnede reproduktionsfaser, der involverer to forskellige værtsorganismer, et leddyr (fx myg) og et hvirveldyr. Blandt de vigtigste hæmosporidier er Plasmodium, der forårsager malaria, og Babesia, der
sporozo, hvilket fremkalder de rytmiske feberanfald hos malariapatienter. Hos flercellede dyr er det cellekomplekser eller fuldt færdige individer, der frigør sig fra moderindividet ved ukønnet formering, hvilket både kan ske i fosterstadiet, i forskellige ungdomsstadier samt hos voksne. Enæggede tvillinger
sporozoer (fx coccidier) sker meiosen umiddelbart efter zygotedannelsen, så både den kønnede og ukønnede generation er haploid (se celledeling), men hos langt de fleste flercellede organismer, også planter, vokser zygoten op til et diploidt individ. Dyr Hos flercellede dyr er
sporozoer. Gregariner er nogle af de største protozoer (over 50 μm). De er parasitter i hvirvelløse dyr som ledorme og leddyr. Gregariner er ofte tredelte med en karakteristisk forreste del, som anvendes til vedhæftning, en midterste del og en bagerste
Piroplasma, (af lat. pirum pære + gr. plasma), gruppe af sporozoer, der snylter i de røde blodlegemer hos forskellige pattedyr og overføres ved blodsugende mider.
Sporogoni, (af gr. spora; se spore + -goni), sporedannelse hos sporozoer.
(lex.dk)
sporozoer. Plasmodierne er vævs- og blodparasitter, og man har identificeret langt over 100 arter. Fem arter forårsager malaria hos mennesker. Det drejer sig om arterne Plasmodium falciparum, Plasmodium vivax, Plasmodium ovale, Plasmodium malariae og mere sjældent Plasmodium knowlesi. Andre plasmodiumarter