sproghandling
Sproghandlinger er det samme som talehandlinger.
Sproghandlinger er det samme som talehandlinger.
sproghandling, Talehandlinger er handlinger, der udtrykkes gennem en ytring. Begrebet er udviklet i 1960'erne af filosofferne J.L. Austin og J.R. Searle. Tidligere blev sprog overvejende forstået som udtryk for tanker om verden, men Austin fastslog i How to Do
sproghandlinger": Barnet bruger sproget for at påkalde sig opmærksomhed, bede om noget osv. Disse tidlige etords-ytringer kan kun tolkes ud fra deres kontekst og forstås ud fra den konkrete situation. Den egentlige sproglige udvikling Når barnet i løbet af
Illokution, det aspekt ved en ytring (sproghandling), der vedrører dens illokutionære værdi. Se talehandling.
sprogvidenskab er illokutionær værdi en ytrings (sproghandlings) kommunikative funktion, dvs. det den tæller som i en given kontekst (anmodning, løfte, opfordring osv.). En illokutionær handling er det at fremsætte en ytring med en bestemt illokutionær værdi. Se talehandling og pragmatik.
Sproghandlinger og implikatur (begreber hentet fra sprogfilosofien) er centrale temaer, men som det fremgår af det centrale tidsskrift Journal of Pragmatics, er området ikke snævert afgrænset fra tilgrænsende emnefelter af mere sociologisk tilsnit. Diskursanalyse Diskursanalyse er ligesom pragmatik en overskridelse
Lokution, (lat. locutio tale), inden for sprogvidenskab det aspekt ved en ytring (sproghandling), der vedrører dens mening og reference. Se også illokution og perlokution.
sproghandling mv. ytringer i deres kontekst, bl.a. kommunikations-partnere og situation analyse-resultat mening betydning Ud fra Oxfordfilosoffen J.L. Austins arbejder udvikledes i 1960'erne og 1970'erne sproghandlingsteorien, og hans skelnen mellem den lokutionære, den illokutionære og den perlokutionære
sproghandlinger, teksters måder at hænge sammen og skabe betydning på, teksters funktion i en kommunikationssammenhæng og forskellige typer af tekster. Vigtige bidrag til sådanne undersøgelser findes inden for bl.a. tekstlingvistik og semiotik. I litteraturforskningen bruges begrebet undertiden særligt om nyere
sproghandlinger og indledte dermed konkretismen i dansk litteratur, fulgt op med riv selv og skriv selv (begge 1965). Siden er kommet en lang række digte og prosabøger, fra 1967 også børnebøger, som led i en ønsket demokratisering af kunsten og