sproglyd
Sproglyd er en fællesbetegnelse for vokaler og konsonanter. Ordet bruges ofte synonymt med fonem.
Sproglyd er en fællesbetegnelse for vokaler og konsonanter. Ordet bruges ofte synonymt med fonem.
sproglyde (fonemer) kan skelnes fra hinanden. I dansk kan sproglyden b siges at indeholde de distinktive træk labial, uaspireret, lukke og oral. Ingen andre danske sproglyde end b har samtlige disse egenskaber. Nogle distinktive træk ved den danske sproglyd [b
sproglyde samt forbindelserne mellem sproglyde og bogstaver har vist sig effektive blandt børn med forøget risiko for ordblindhed. Senere kan ordblinde få støtte til at læse og skrive mere præcist ved at bruge fx oplæsningsprogrammer og ordforslagsprogrammer til stavning. Denne
sproglyde, motorisk frembringelse af sproglyde og/eller de fonologiske repræsentationer af sproglyde og segmenter (herunder de fonotaktiske regler) der påvirker taleforståeligheden. Klassifikation af udtalevanskeligheder Udtalevanskeligheder kan klassificeres i fem undergrupper: artikulationsvanskeligheder, forsinket fonologisk udvikling, konsistente fonologiske vanskeligheder, inkonsistente fonologiske vanskeligheder og
sproglydene formes i. Samtidig kan ganesejlet lukke for luftstrømmen op gennem næsen, hvorved der opnås flere klart distinkte sproglyde. På linje med udviklingen af taleorganerne har menneskets hørelse udviklet evnen til at skelne mellem fonemerne, selvom de lydligt kan realiseres
Sproglyde frembringes ved aktiviteter i struben, svælget, ved indgangen til næsehulen ved drøbelen/ganesejlet samt i munden. Aktiviteterne i de nedre taleorganer — struben og lungerne — kan til en vis grad beskrives adskilt fra aktiviteterne i de øvre taleorganer. Intonation (tonegang
Bilateral, sidelyd, sproglyd, der lader luften passere ud langs begge sider af tungen. I dansk er [l] en bilateral. Sidelyde kan imidlertid også dannes med passage ved kun en af tungens sider. Se lateral.
Dental, (afledn. af lat. dens 'tand'), sproglyd, der dannes med tungespidsen og/eller tungebladet mod bagsiden af fortænderne i overmunden. Dansk t, d, s, n og l kan være dentaler, men er oftest alveolarer.
sproglyde. Muskulært kan spændingen i stemmelæberne ændres, så de svinger med højere eller lavere frekvens og dermed varierende tonehøjde. Endelig kan struben som ventil spærre eller åbne for den udstrømmende luft, så der også kan frembringes ustemte sproglyde. Svælget, mundhulen
sproglyd, typisk et ord eller en stavelse. Begrebet omfatter dynamisk og musikalsk accent samt stød. Dynamisk accent, tryk, fremhæver nogle stavelser i forhold til andre og kaldes derfor også kulminativ accent. Man kan skelne mellem forskellige grader af tryk, fx