staffage
Staffage, udsmykning; figurer med udfyldende funktion på en scene eller i et billede, fx små mennesker eller dyr på et maleri med landskabs- eller arkitekturmotiv.
Staffage, udsmykning; figurer med udfyldende funktion på en scene eller i et billede, fx små mennesker eller dyr på et maleri med landskabs- eller arkitekturmotiv.
staffage. Tombak løber an og bliver mørk med tiden i modsætning til ægte bladguld, men kan i et vist omfang beskyttes med fernis. Bladaluminium er 99,99 % rent aluminium, der ved valsning er drevet ned til en tykkelse af 0,0004 mm
senmanieristiske stil, især inden for stilleben, landskabs- og blomstermaleri. Hans intime miniaturelandskaber med staffage udført på kobberplader i en munter, broget farveholdning var populære kunstkammerobjekter. Interessant er hans samarbejde med den unge Rubens, hvis frodige figurer befolker Brueghels sprudlende landskaber.
staffage i et intenst lyrisk landskab. 1600-talsklassicismen i maleriet blev promoveret af Ludvig 14.s første hofmaler Charles Le Brun, der fra 1662 til sin død styrede det franske kunstliv, inklusive udfærdigelsen af de berømte gobeliner fra den kongelige
Staffagefarve, (se staffage), i tryksag en ekstra trykfarve, fx rød staffagefarve som supplement til sort.
Staffering, (afledn. af ty. staffieren 'udsmykke', se staffage), sammensyning med små, håndsyede sting, der mest anvendes til ombukkede sømme. Staffering er usynlig på arbejdets retside.
(Trap Danmark)
staffage eller påført et enkelt hus, lidt krat eller blomster set nærved og sat i motivets forgrund. Det helhedssøgende, enkelheden og harmonien i 1930rnes Mols-billeder kan ses i sammenhæng med den opfattelse, hans samtid havde af ham: En stilfærdig
(Trap Danmark)
staffagen minder om F. Vermehrens. GenealogiFriis, Hans Gabriel, 1839-1892, maler. *7.9.1839 på Skovgaard ved Hobro, †20.7.1892 på Skovly, Orenæs på Falster, begr. i Roskilde. Forældre: Fr. F. og Christiane Frederikke Lautrup. ~17.6.1879 i Nørre Vedby med Hildeborg Marie Augusta
(Trap Danmark)
staffage med gadescenerier og figurer virker selvoplevet og formidler en fin skildring af paryktidens byliv og samfundsstruktur. Ud fra topografiske, arkitekturhistoriske og kulturhistoriske synsvinkler er E.s malede prospekter således af overordentlig stor betydning. Nogle få bevarede arbejder fra Fredericia, bl.a
(Trap Danmark)
staffage og detaljer. Sidenhen gik han over til at seriefremstille nogle motiver i konturstik, som herefter blev farvelagt med akvarel. Motiverne er hentet fra hovedstadens torve og pladser, de offentlige bygninger (slotte, kirker, Råd- og Domhuset, Børsen, Universitetet, Toldboden, byportene