stagsejl
Stagsejl, sædvanligvis trekantede sejl, der føres på et skibs stag; stagsejl kan føres som forsejl mellem bovsprydet eller klyverbommen og fokkemasten eller som mellemstagssejl mellem masterne.
Stagsejl, sædvanligvis trekantede sejl, der føres på et skibs stag; stagsejl kan føres som forsejl mellem bovsprydet eller klyverbommen og fokkemasten eller som mellemstagssejl mellem masterne.
Jager, trekantet stagsejl, der kan føres mellem jager- eller klyverbommen og fokkemasten på større sejlskibe. Hvor jageren føres, er den sædvanligvis det forreste forsejl.
stagsejl, gaffelsejl), der var afgørende. Det fuldriggede skib Det fuldriggede skib eller fregatskibet førte råsejl på alle master samt en del stagsejl mellem masterne og foran forreste mast (fokkemasten), tilligemed et skonnertsejl på agterste mast (mesanmasten). Barken var tilsvarende rigget
stagsejl, der førtes mellem stor- og mesanmast på større skibe. I magsvejr brugtes en trapezformet godtvejrs-abe, i stormvejr en trekantet storm-abe. I første halvdel af 1800-tallet blev dette stagsejl efterhånden fortrængt af gaffel-aben, ført på en
stagsejl, bom-/gaffelsejl og råsejl. Alle sejl kan afhængigt af vindens retning i forhold til kursen stilles, så der opnås optimal trækkraft; stagsejl og bom-/gaffelsejl stilles omkring skibets diametralplan, hvilket betyder, at de kan trække, uanset hvilken side vinden
på mindre sejlfartøjer sættes "flyvende", dvs. ikke fæstet til et stag, men udspændt mellem to faste punkter, oftest mastetoppen og et beslag helt forude på dækket eller på et bovspryd. Læs mere i Den Store Danske Sejl Stagsejl Klyver Jager
stagsejl. En fuldrigget mast af træ er oftest tredelt, bestående af undermast, mærsestang og bramstang samlet med henholdsvis mærs og saling. Med råsejl sejles hurtigst med vinden agten for tværs, og sejlruter valgtes tidligere ofte ud fra dette. For at
forekom med to eller tre master med gaffelsejl, råsejl og stagsejl og havde et karakteristisk langt bovspryd. Skroget var fyldigt og havde agterspejl med vinduer. Galioter forekom mest udbredt i 1600-t. og begyndelsen af 1700-t. Se også sejlskibe.
Jægt, (no. jekt, egl. samme ord som jagt (s.d.)), betegnelse for et norsk fiskefartøj med ét stort råsejl og stagsejl.
sværd for at mindske afdriften. Den var oftest rigget med stormast med gaffel- og stagsejl, evt. et eller to råsejl samt en mesanmast med gaffelsejl. Kuffen kunne sættes på grund, så den ved ebbe kunne lastes og losses med hestevogne.