staminodi
Staminodi, (af lat. staminoid som ligner stamen + -i), omdannelse af kronblade til støvblade.
Staminodi, (af lat. staminoid som ligner stamen + -i), omdannelse af kronblade til støvblade.
Staminodier udvikler sjældent støvsække og bliver derfor sterile. I ranunkelfamilien er de udviklet til honningblade, der hos nogle slægter minder mest om kronblade, hos andre slægter mere om de egentlige støvblade. Lignende funktion har staminodierne i andre familier, fx producerer
staminodier. Frugtbladene danner inderst i blomsten et eller flere frugtanlæg, som består af tre dele. Øverst er støvfanget, hvis overflade skal opfange pollenkorn under bestøvningen. Dernæst er griflen, der hæver støvfanget frem for at lette bestøvningsprocessen, og som udgør det
arter, som er udbredt over det meste af verden. De har simple, hele blade og regelmæssige blomster, oftest med fem støvbærere alternerende med fem staminodier. Ifølge den nyeste forskning tilhører hørfamilien ordenen Malpighiales. Læs mere i Den Store Danske dækfrøede
staminodier. Frugten er en tør eller saftig kapsel; frøene er omgivet helt eller delvis af en farvet frøkappe. Oftest er hele blomsten meget sart og visner bort i løbet af få timer. En del arter udnyttes lokalt som krydderurter og
staminodier). Frugten er en torummet kapsel med talrige frø. Trods sin størrelse er familien uden særlig økonomisk betydning. Mange arter dyrkes dog som prydplanter, bl.a. inden for slægterne Castilleja, sommerfuglebusk (Buddleja) og kongelys (Verbascum). Familien indeholder desuden en del lægeplanter
staminodier) ofte sammenvokset til et rør; frugten består af fem frugtblade, der kan være frie eller sammenvoksede. Til underfamilien hører bl.a. Theobroma med ca. 20 arter i det nordlige Sydamerika, herunder kakaotræet. En anden slægt er Cola med bl.a. Cola