stangtøj
Stangtøj, se konfektion.
Stangtøj, se konfektion.
stangtøj) en anerkendt måde at forholde sig til kopieringsproblemet på. Det designede konfektionstøj solgtes i butikker i alle verdensdele for en lavere pris, og massemoden var en realitet. I slutningen af 1900-tallet, efter modens politisering i antimoden og en
stangtøjet", som til gengæld henter inspiration i visionerne. Skønt produktionstiden er blevet mindre, er konfektionsindustrien alligevel så løntung, at deter svært for den europæiske industri at konkurreremed lande, hvor timelønnen er væsentlig lavere. Der har derfor udviklet sig en handel
stangtøj), som kun har et minimalt modedesign. I 1800-t. supplerede kun konfektion og hjemmesyet tøj efter mønster haute couturen og skrædderkunsten, men allerede i 1920'erne, da vestlig klædedragt udbredtes til stadig flere nationer og klasser, kopieredes pariserdesignernes idéer
(Danmarks Oldtid)
stangtøj, hjørnebeslag til en vognkasse og nogle små, plastiske fuglefigurer. Vogndelene viser, at vognen var af samme type som den, vi kender fra Dejbjerg og Langå. Fredbjergvognen var blevet efterladt i staldenden af et jernalderhus. Ingen af beslagene var påvirket
(Danmarks Oldtid)
stangtøj. Men de mange små stumper af våben, redskaber og personligt udstyr, samt resterne af mindst to heste, to svin og et får viser, at også her havde en krigerhøvding fået en overdådig bålfærd. En tredje vogngrav fandt man i