stankelben
Stankelben, se myg.
Stankelben, se myg.
Stankelben Stankelben (Cylindrotomidae, Limoniidae, Pediciidae og Tipulidae) er en artsrig gruppe med op til 300 arter i Danmark. Foruden store, grålige, langstrakte former med lange ben er der mange små, gule, grålige og rødlige arter. De fleste har hovedet trukket
stankelben. Der kendes over 6.600 arter, hvoraf ca. 20 er fundet i Danmark. Udseende Den sammensmeltede for- og bagkrop er 1-22 mm lang og er som regel ægformet. Forkroppen bærer forrest et par klosaksformede chelicerer, fulgt af et par
stankelben de fleste afgrøder hele planten ædes bedeflue bederoer minedannelse i blade skulpegalmyg raps opspringende skulper biller kornbladbiller korn blade begnaves kornsmælder korn mfl. strå begnaves under jorden bladrandbiller ærter, kløver, lucerne blade begnaves, larver begnaver N-fikserende rodknolde kløversnudebiller
stankelben. Stæren yngler gerne i redekasser og er ganske velundersøgt; det har bl.a. vist sig, at hannen ofte har flere hunner, og at nogle hunner lister sig til at lægge æg i fremmede reder. Uden for yngletiden kan den optræde
(Dansk Biografisk Leksikon)
Stankelben i Danmarks Fauna (1925), men hans navn blev hurtigt kendt verden over og materiale blev ham tilsendt til bearbejdelse. En lang række afhandlinger med beskrivelser af for videnskaben nye arter blev resultatet. Også zoogeografisk arbejdede han, som i The
(Naturen i Danmark)
stankelben, pansermider, snegle, fugle og flagermus og viste, at urørt skov rummer langt større mangfoldighed end den dyrkede. De mest udprægede forskelle fandt man hos laver, svampe, mosser, smældere, stankelben og fugle. Flere arter forekom kun i de urørte skove
(Dansk Biografisk Leksikon)
stankelben såvel som hans indsamlinger verden over er nu på Zoologisk museum i København. Familie Forældre: mejeriejer Hemming Peder H. (1867–1926) og Sidsel Marie Johanne Hansen (1865–1951). Ugift. Ikonografi Foto (Zoolog, mus. Kgl. bibl.). Bibliografi Dr. A.M.H.s publications
(Dansk Biografisk Leksikon)
Oversigt over da. entomologis hist., 1921–37 = Entomologiske medd. XV 184–86 (bibliografi). P. Bondesen i Natur og museum IX, 1962 nr. I. Harald Isenstein i Rud. Topffer: Herr Stankelbens mærkværdige rejser og eventyr, ny udg. 1966. – Levnedsberetning i ordenskapitlet.
(Naturen i Danmark)
stankelben, fluer, myg, bladlus, honningbier, humlebier, hvepse, svirrefluer, myrer, dagsommerfugle og natsværmere. Hertil kommer forskellige arter af de selvstændige grupper edderkopper, snegle, bænkebidere, tusindben og skolopendre. Den næsttalrigeste gruppe er fuglene. Denne gruppe behandles i kapitlet Fugle, hvortil der henvises