stanse
Stanse, (ty. stanzen), forme ved med et skarpt stempel at presse materiale ud af en plade (af stål, andet metal, plast).
Stanse, (ty. stanzen), forme ved med et skarpt stempel at presse materiale ud af en plade (af stål, andet metal, plast).
stanset i forskellige profiler og sammensvejset til en selvbærende enhed. På denne monteres hængslede døre, motorhjelm samt motor, affjedring m.m. Der arbejdes og eksperimenteres en del med at anvende andre, lettere og mere korrosionsbestandige materialer såsom forskellige kunststoffer eller aluminium
for videreforarbejdning på maskinfabrikker. Af kulstoffattigt båndjern fremstilles fx bygningsbeslag og tidligere også tøndebånd og bånd til vognhjul. Af kulstofrigt båndstål fremstilles fx målebånd, fjedre, knive, savblade og barberblade. Båndkvaliteterne egner sig til massefremstilling af smådele, der kan stanses ud.
stanse- og lokketeknikken. Den består af et stativ, hvorpå der er anbragt et indstilleligt pressehoved, som via en plejlstang og et krydshoved drives med en bunden bevægelse op og ned. Antallet af slag pr. minut ligger på 150-200 for
stanse i metalemner med tykkelser på helt op til flere cm. Den normale stanseproces fremkalder under processen et forskydningsbrud på ca. 2/3 af snitfladen, hvilket giver tendens til gratdannelse. Som alternativ er udviklet finstansning, hvorved man opnår emner med en
Udstanse, (se stanse), skære ud.
(Trap Danmark)
stanset ud på egne maskiner. Det blev til en verdensomspændende virksomhed indtil 2008, hvor virksomheden blev solgt. Kunsthåndværk kan ses i Galleri Pagter i Adelgade, Kolding, der siden 1997 primært har udstillet keramik, men også grafik. Tekstilformgiveren Lene Frantzen bor
(Danmarks Oldtid)
stanse, medens en patrice gerne betegnes som et stempel. Hvis det var meget tyndt guld- eller sølvblik, håndværkeren arbejdede med, kunne han presse metallet ind i hulheden på matricen blot ved hjælp af en pind eller lignende. På blikkets ene
(Dansk litteraturs historie)
stanse for at trække Vejret. Hun stod midt ude paa Gaden med bare Ben i Træskoene og Skørterne fæstet langt op over de tynde Skanker. Haaret hang i tynde, svedige Tjavser under Tørklædet, og hendes magre, rødplettede Ansigt fortrak sig
(Dansk litteraturs historie)
stanse. Som Nora vil hun lade de Pligter, hendes Dukkeliv har affødt, falde død til Jorden, fordi Arbejdet med hendes eget, forsømte Jeg, opsluger og omstøder alt andet. Selv Moderkjærligheden rykkes op med Roden“. Hun beundrede naturalismen i Niels Lyhne