stapelfibre
Stapelfibre, tekstile kortfibre, som er egnede til spinding (modsat filamenter). Se tekstilfibre.
Stapelfibre, tekstile kortfibre, som er egnede til spinding (modsat filamenter). Se tekstilfibre.
stapelfibre. Endeløse fibre som kemofibrene og også afhaspet silke kaldes filamentfibre. Fibrenes egenskaber har betydning for, hvordan det færdige garn bliver, ligesom deres behandling igennem fremstillingsprocessernes forskellige etaper er afgørende. Man vælger fiber og fremstillingsproces ud fra det formål, garnet
stapelfibre, som svarer til naturfibrene. Skal fibrene anvendes til kropsnære stoffer, der skal være varmeisolerende, må de kruses, tekstureres, og varmebehandles. Kun nylon og polyester er tilstrækkelig termoplastiske til, at krusningen kan blive permanent. Andre fibre kan blive high bulk
stapelfibre i uld- og bomuldstyper. Efter 2. Verdenskrig blev industrifibrene videreudviklet i mange lande både som regenererede celluloser og som syntetfibre. Den første var polyamidet nylon, derefter polyakrylnitrilen Orlon og polyesteren Terylene. Mod slutningen af 1900-tallet var verdensproduktionen af
Kæmning, mekanisk parallellægning af tekstilfibre som forberedelse til spinding. Kæmning kan anvendes på alle stapelfibre, men bruges især til naturfibrene uld og bomuld.
stapelfibre, som sorteres efter længde og spindes til schappe- og bourettesilke. Silke betynges ofte med fx metalsalte for dels at erstatte vægttabet ved afbastningen (afkogningen), hvorved prisen øges, dels forøge glansen; for høj betyngning kan dog nedsætte slidstyrken og øge
stapelfibre parallelt, hvorefter de strækkes og snos til ønsket tykkelse. Hvis garnet spindes med uret, kaldes det Z-spundet, hvis det spindes mod uret, kaldet det S-spundet. Ved spinding i hånden plukkes fibrene fra en fibermasse, trækkes, nulres, snos
Spungarner, garn af kemofibre i form af kortfibre eller stapelfibre, der i modsætning til filamenter skal spindes.
Strøggarn, kartegarn, garner, der spindes af stapelfibre direkte fra karten uden den dyrere kæmning; anvendes i uld til især tweed samt frakke- og møbelstoffer.
wovens af stapelfibre. Pladevat, fx til indlæg i tøj, quiltning og isolerende lag i termotøj, bestod tidligere af kartede kortfibre af bomuld eller viskose; nu anvendes mest kemofibre, især af polyester. Vandskyende vat fremstilles af ikke-affedtede bomulds- eller kapokfibre.