statiker
Statiker, (se statik), ingeniør med speciale i statik.
Statiker, (se statik), ingeniør med speciale i statik.
Statik, læren om ligevægt af legemer, der er i hvile. Statik er en del af mekanikken og har sin oprindelse i den græske oldtid, bl.a. med Archimedes' studier af vægtstangsprincippet. Med Newtons mekanik fik statikken et sikkert teoretisk fundament. Den
Grafisk statik, (se grafisk), undersøgelse af ligevægtsbetingelser ved geometriske konstruktioner i stedet for ved beregning.
Grafostatik, (gr. grafo- + statik), d.s.s. grafisk statik.
og siden i Charlottenburg (Berlin). Hans lærebøger i statik vandt stor udbredelse og udkom i flere oplag. Müller-Breslau ydede væsentlige bidrag til den grafiske statik og skrev desuden en bog om jordtryk på støttemure, delvis baseret på egne forsøg.
statik beskriver hviletilstanden. Mekanik beskriver fænomener i naturen og grunder sig som anden naturbeskrivelse på iagttagelser og eksperimenter. Nogle få fænomener kan beskrives i ord, men mekanik er præget af, at beskrivelsen i alt væsentligt må være matematisk; dette forhold
Ontostatik, (gr. onto- + statik), almindelig statik.
mekanik af stor betydning for formuleringen af kvantemekanikken, og den indgår endnu i mange grene af fysikken. Den analytiske mekanik blev introduceret i Danmark af Jens Kraft gennem tobindsværket Forelæsninger over Mekanik og Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik (1763-64).
til oprettelse af det første danske byggestatiske forskningslaboratorium, som han senere også var bestyrer af. Ostenfeld forfattede en omfattende samling af tekniske fagbøger inden for statik og jernkonstruktioner og blev med sine videnskabelige arbejder også kendt uden for Danmarks grænser.
Biostatik, (gr. bio- + statik), læren om den sandsynlige livsvarighed under visse forhold.