statsstøtte
Statsstøtte, se subsidier og EU.
Statsstøtte, se subsidier og EU.
statsstøtte til virksomheder. Der gælder et forbud mod statsstøtte til virksomheder i EU som defineret i TEF (= Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab) i artikel 107, stk. 1, med mindre statsstøtten er godkendt som forenelig med det fælles marked
statsstøtte til virksomheder indskrænket. Statsstøtte i EU er ikke ulovligt, men må kun gives, hvis det er for at omstrukturere og fremme konkurrenceevnen hos den pågældende virksomhed. Statsstøtte var ellers et udbredt fænomen i mange år, hvor de nationale flyselskaber
statsstøtte som i de andre nordiske lande og nøjedes med at fritage avissalg for omsætningsafgift, holde avisportoen nede og tilbyde aviserne billige anlægslån gennem den statsstøttede Dagspressens Finansieringsinstitut (1970). Denne støtte øgedes 1985 efter forslag fra en ny kommission, men
statsstøttede manufakturer, dvs. virksomheder med håndværkspræget stordrift, navnlig inden for tekstilindustrien; de beskæftigede hver især et større antal arbejdere. En anden form for stordrift bestod i, at købmænd eller kræmmere forsynede folk med råvarer i deres hjem og aftog færdigvarerne
statsstøtte til teatervirksomhed, ligesom en række kulturcentre blev rejst, bl.a. Sydney Opera House 1973; Melbourne fik i 1982 sit Victorian Arts Centre. Mens 1980'erne prægedes af stigende statsstøtte til udvikling af kvalitet og alsidighed i konkurrencen med det kommercielle
statsstøttede aktører, som i gråzonen under tærsklen for væbnet konflikt forsøger at trænge ind i fremmede computere med henblik på at forstyrre, manipulere eller ødelægge netværk samt sprede mis- og desinformation eller spionere. Til tider forstås cyberkrig endnu bredere. Her
statsstøtte til småindustri inden for tekstil og beklædning i landområderne. En del af industrien er baseret på udenlandske selskabers investeringer, og den økonomiske krise i 1980'erne med lukning af virksomheder har derfor ramt Donegal hårdt. I SV ligger Irlands
statsstøtte til erhverv (bortset fra landbrug mv.), dels fordi borgerlige danske regeringer foretrak selvregulerende markedskræfter frem for udgiftskrævende statsstøtte. Egnsudviklingsrådet Egnsudviklingsrådet ledede i 1958-1990 den statslige egnsudvikling. Rådets medlemmer repræsenterede oprindelig arbejdsmarkedsorganisationerne samt Akademiet for de Tekniske Videnskaber og
statsstøtte, som alt har som mål at få industrivirksomheder til at slå sig ned i USA og vedblive med at være der. IRA, initiativer som US Chips Act, forskellige krav om lokalt indhold i statsstøttet produktion, diverse Buy American-initiativer