stedlinje
Stedlinje, linje på et søkort, der angiver, hvor et skib befinder sig. Med to skærende stedlinjer har man en position; se navigation.
Stedlinje, linje på et søkort, der angiver, hvor et skib befinder sig. Med to skærende stedlinjer har man en position; se navigation.
stedlinjer, dvs. linjer eller andre kurveformer, som skibet befinder sig på, og som kan udsættes i et søkort. En stedlinje kan være en kompaspejling til et kendt punkt som et fyr, et kirketårn, en pynt eller lignende. Er pejlingen foretaget
navigation bestemmes positionen normalt ved at kombinere middagsbredden med stedlinjer, der er beregnet på basis af målinger af Solen i løbet af formiddagen. Disse stedlinjer parallelforskydes ad den beholdne kurs med den beholdne distance; deres skæring med middagsbredden angiver middagspladsen.
af himmellegemers vinkel med kimingen for på basis heraf at kunne udregne astronomiske stedlinjer, men også til måling af horisontale vinkler til bestemmelse af terrestriske stedlinjer (se navigation). Til brug i fly er udviklet sekstanter (boblesekstant) med indbygget kunstig horisont.
stedlinje, dvs. en linje, som iagttageren befinder sig på, vil to krydsende pejlinger give positionen. Samtidige pejlinger giver det mest nøjagtige resultat, men ikke-samtidige pejlinger kan anvendes, ved at den første pejling parallelforskydes med beholden kurs (se kurs) og
stedlinjer anvendte himmellegemers deklination, timevinkel og op- og nedgangstider givet for hver time i året. I tilknyttede hjælpetabeller kan værdierne findes for hvert sekund. Oplysningerne gives for Solen, Månen, Mars, Venus, Jupiter, Saturn og de ca. 50 klareste stjerner. Almanakkerne
iagttagelse', af observare, se observabel), til søs terrestriske eller astronomiske målinger for at kunne etablere stedlinjer mhp. positionsbestemmelse (se navigation) og for at konstatere kompassets devierende misvisning (se kompas). Før radioens tid anvendtes observationer også til bestemmelse af kronometrets stand.
stedlinjer af timevinklens hurtige ændring. Polarnavigation må fortrinsvis baseres på inerti-, satellit- og radarsystemer samt radionavigationssystemer, hvor dog kun få er udbredt til de højeste bredder, og gode observationer kan også her vanskeliggøres af meteorologiske forhold. Storcirkelkort, Lamberts koniske projektion
stedlinjer til genkendelige punkter som øer, høje kyster og pynter eller racons udsættes i søkortet. For farvande med vanskeligt genkendelig kyst, fx Grønlands skærgårdskyst, kan der som hjælp til identifikation af markante punkter være fremstillet radartoninger, dvs. fotografier eller tegninger
stedlinje bestemt med en radiopejler. Et radiopejleanlæg består af et antennesystem og en følsom modtager, hvormed retningen til et radiofyr kan bestemmes. Radiofyr, der har en rækkevidde på 10-100 sømil, udsender på frekvenserne 285-315 kHz signaler bestående af