stednavne
(Nordisk Mytologi)
Stednavne, se navne.
(Nordisk Mytologi)
Stednavne, se navne.
stednavne til brug for statsadministrationen, dels at forestå en videnskabelig udforskning af stednavne gennem indsamling af stednavnemateriale og udgivelse heraf i Danmarks Stednavne, hvis første bind, Samsøs Stednavne, udkom i 1922. I 1960 blev Stednavneudvalgets Kontor omdannet til Institut for
stednavne fra 800-900-tallet, og den må være blevet uproduktiv i det meste af Danmark i vikingetiden. Stednavne på -lev er især almindelige på Sjælland og Nordfyn samt i Skåne, mangler næsten helt i Vestjylland og findes slet ikke
stednavne, specielt med efterleddet -lev, fx Ørslev (se -lev). Mange af dem var ord i sproget, anvendt som proprier, fx Withuhu(n)daʀ 'skovhund' og Swarta 'den sorte'. De ti almindeligste pigenavne i Danmark opgjort i antal pr. 1000 for
stednavne. Blandt årsagerne er, at å i stednavne giver problemer i internationale relationer og i søgninger på internettet. Læs mere i Den Store Danske Dansk Sprognævn retskrivning Retskrivningsordbogen Å, å – bogstav Eksterne links Bekendtgørelse om ændringer i retskrivningen (BEK nr
Storbyens stednavne, ordbog, skrevet af Bent Jørgensen, med 7000 opslagsord på gader, veje, pladser og kendte bygninger i København og omegn. Navnenes oprindelse og betydning beskrives, og navngivningstidspunktet er angivet.
stednavne. Som endelse i et stednavn betyder -bjerg 'forhøjning' eller 'bakke'. I yngre navnedannelser er -bjerg afløst af efterledsyperne -bakke, -banke og -høj. Stednavne dannet med efterleddet -bjerg En bebyggelse som har et navn med endelsen -bjerg, er navngivet efter
stednavn, fx Hing Herred, af hing 'beboer fra He', eller som efternavn, fx Rovsing, der egentlig betyder 'fra Rovsø Herred'. Latinsk og græsk indflydelse Fra 1500- og 1600-tallet dannes latiniseringer af indbyggerbetegnelser, tidligst og tydeligst i akademiske miljøer i
Stednavne paa -um (1942). I serien Danmarks Stednavne har Hald forfattet store dele af bd. 2-9 (1929-51), og han er eneforfatter til bd. 18 (1976-80) samt bd. 7 (1948-79) af Sydslesvigs Stednavne. Hans videnskabelige forfatterskab rummer
stednavne af germansk oprindelse, heraf en del afledt af burgo 'borg'. Indtil begyndelsen af 600-tallet opretholdtes den sociale afstand mellem erobrerne og de erobrede. Dette forhold afspejles undertiden i stednavnene, fx findes der med få kilometers afstand landsbyer med