stemmebånd
Stemmebånd, se stemmelæber.
Stemmebånd, se stemmelæber.
stemmebåndene, ofte fremkaldt på samme måde som kronisk strubekatar. Der kan også være tale om godartede svulster. Da stemmebåndene ikke kan lukke helt, bliver stemmen hæs. Behandlingen er ofte operation. Ved betændelse i strubelåget (epiglottitis acuta) kan strubelåget vokse til
stemmebåndene i svingninger ved at pumpe luft frem og tilbage mellem mund og lunger. Til forstærkning af lyden kan hannerne have udviklet en enkelt eller parrede udposninger, kvækkeposer, i mundhulens bund. Da mund og næsebor er lukkede under kvækningen, kan
stemmebåndene (larynxmaske). Patienten kan derigennem enten trække vejret selv, eller luftskiftet kan sikres ved indblæsning. Den løbende overvågning under anæstesi omfatter kontrol af ilttilførsel, luftskifte, kredsløb og bevidsthedsniveau. En kombination af direkte tegn kontrolleres, fx hudfarve, hudfugtighed, muskelspænding og pupilstørrelse
stemmebåndene, stemmeridsen, hvorved luften indespærres i brysthulen (Valsalvas manøvre), kan bugpressen øges til 300-400 mm Hg, dvs. ca. 1/2 atm. Bugpressen bruges ved uddrivning af urin, afføring og opkast samt under fødsel, hvor den udnyttes maksimalt. Bugpressen tjener også
stemmebånd, luftrør og bronkier, ligesom opspyt fra lungerne kan undersøges. Fra mavesækken og fra urinblæren kan man fremskaffe celler til undersøgelse ved filtrering af skyllevæske, ligesom det kan ske ved centrifugering af urin. Finnålsaspiration kan foretages fra stort set alle
Chordæ vocales er et latinsk udtryk for stemmebåndene.
Fonisk lammelse, (se fonik), lammelse af stemmebåndene.
Growl er en hæs tone, der i jazzen benyttes på blæseinstrumenter som ekspressiv klangfarvning, typisk ved at stemmebåndene svinger med under spillet. Læs mere i Den Store jazz
Laryngostroboskop, (gr. laryngo- + stroboskop), roterende spejlsystem til iagttagelse af stemmebåndenes svingninger.