stiftsprovst
Stiftsprovst er en ældre benævnelse for en domprovst, dvs. en provst, der fungerer som biskoppens stedfortræder. Læs mere i Den Store Danske domprovst
Stiftsprovst er en ældre benævnelse for en domprovst, dvs. en provst, der fungerer som biskoppens stedfortræder. Læs mere i Den Store Danske domprovst
stiftsprovst ved Vor Frue Kirke i København, hvor han sluttede sig til herrnhuterne. Efter anklage af den statspietistiske biskop Peder Hersleb nedlagde han embedet i 1747, fik ledende stilling hos herrnhuterne i Schlesien og døde siden i Tønsberg i Norge
stiftsprovst i København; søn af J.L. Ussing og bror til N.V. Ussing. Henry Ussing var aktiv i mere end en halv snes kirkelige bevægelser og organisationer, dog primært i Københavns Kirkefond. Han repræsenterede Indre Mission i de kirkelige udvalg og
provst ved stiftsbyernes domprovsti, der samtidig fungerer som biskoppens stedfortræder. Mellem 1755 og 1958 blev betegnelsen domprovst alene brugt om provsten ved domkirken i Roskilde, idet provsterne i de øvrige stiftsbyer kaldtes stiftsprovster. Læs mere i Den Store Danske provst
stiftsprovst i Aarhus i 1913; 1931-1940 var han biskop over Aarhus Stift. I sommeren 1920 var Bruun-Rasmussen medlem af Folketinget for Venstre og 1926-1929 kirkeminister i Madsen-Mygdals regering. Læs mere i Den Store Danske biskop Den
stiftsprovst på Lolland-Falster. Teologisk var han inspireret af Grundtvig og Johann Christian Konrad von Hofmann (1810-1877) fra Erlangerskolen, og han udformede en original "profetisk teologi" i et stadigt arbejde med forholdet mellem tro og historie. Han havde en
stiftsprovst og fra 1741 som biskop. Brorson fungerede mildt og myndigt i embedet med særligt blik for de vakte præster, konfirmanderne og de lokale skoler. Midt i urolige vækkelser var han en stilfærdig mægler, mindst tålmodig i kampen mod lunkenhed
stiftsprovst; meddirektør for Pastoralseminariet, medlem af direktionen for borger- og almueskolevæsenet og af flere kommissioner. Som ægte rationalist samlede han sig teologisk om "Gud, dyd og udødelighed", en fast forsynstro, parret med etisk alvor. I hans prædikeners direkte viljesappel lå
først efter Kierkegaards død tog han del i debatten. I 1850-64 var H.P. Kofoed-Hansen præst i Haderslev. Han virkede sidst som stiftsprovst på Lolland-Falster og tog sin afsked i 1883. Fire år senere konverterede han til katolicismen.
stiftsprovst, senere biskop, i Aarhus fra 1931 til 1961. Han blev en central skikkelse i udforskningen af Danmarks fauna af større natsommerfugle, som han beskrev i et trebindsværk (1948-1952, 2. udgave i 1960'erne). I kraft af det medrivende