stikling
Stikling, afskåren plantedel, der bringes til at danne en komplet plante (stiklingeformering; se vegetativ formering). Stiklinger opdeles i forskellige typer: stængel-, blad- og rodstiklinger, som igen kan opdeles i mange undertyper.
Stikling, afskåren plantedel, der bringes til at danne en komplet plante (stiklingeformering; se vegetativ formering). Stiklinger opdeles i forskellige typer: stængel-, blad- og rodstiklinger, som igen kan opdeles i mange undertyper.
botræ i Anuradhapura på Sri Lanka stammer ifølge traditionen fra en stikling fra modertræet, bragt til øen i 200-t. f.Kr. Dette træ er modertræ for hundredvis af nye stiklinger, der skal vokse op som botræer i den buddhistiske verden.
stiklinger samt til at inducere blomstring eller frugtdannelse uden forudgående bestøvning. Majs og andre enkimbladede planter er i stand til at glykosylere 2,4-diklorofenoxy-eddikesyre, hvorved dets herbicideffekt blokeres. 2,4-diklorofenoxy-eddikesyre kan derfor bl.a. bruges til specifik
stiklinger, bl.a. vandpest, tusindblad, Cabomba, Hygrophila samt Limnophila. Blandt de rodfæstede findes flere arter af den karakteristiske sværdplante, mange Cryptocoryne-arter, Vallisneria og Sagittaria. I saltvand er det yderst vanskeligt at få planter til at gro. Kun grønalger inden for
stiklinger, til at stimulere blomstring af ananas og til at inducere dannelse af frugt uden forudgående befrugtning. I vævskultur kan auxiner sammen med et cytokininhormon inducere rod-, skud- eller kallusudvikling, afhængigt af forholdet mellem de to hormoner. Se også plantehormoner
stiklinger af de unge skud eller ved aflægning, hvor moderplantens skud bøjes ned på jorden, så de slår rødder. Dyrkede sorter De dyrkede sorter er artskrydsninger, hvor Rubus procerus, Rubus argutus og Rubus allegheniensis indgår. Der findes tornfrie sorter, men
Displantere, (af lat. dis- + plantare, måske opr.: trådt i med fodsålen, jf. planta skud, stikling; fodsål; plantaria (pl.) skud, unge træer), omplante; flytte planter el. træer.
stiklinger af stængler, skud og blade samt ved deling af moderplanten. Løg, knolde og bulbiller er naturlige formeringsorganer, mens mange frugttræer og fx roser formeres ved podning (og okulation) på stærke grundstammer. Siden 1960'erne har man udviklet cellekulturmetoder, meristemkultur
stikkelsbær og solbær. Brombær og hindbær regnes også for frugtbuske, selvom de er halvbuske, hvis skud lever i to år. Frugtbuske formeres med stiklinger eller ved deling. De nævnte frugtarter findes både vildt i naturen og som forædlede, dyrkede planter.
kultiverede frugtplanter er nu frøløse og sætter frugt uden bestøvning og befrugtning, fx banan og ananas, og de må derfor formeres ukønnet ved hjælp af stiklinger. Læs mere i Den Store Danske frugtavl nydelsesplanter tempereret klima subtropisk klima tropisk klima