stimulus
Stimulus betegner påvirkning fra omgivelserne, som registreres af sanseorganerne. Læs mere i Den Store Danske betingning perception adfærdsbiologi
Stimulus betegner påvirkning fra omgivelserne, som registreres af sanseorganerne. Læs mere i Den Store Danske betingning perception adfærdsbiologi
stimulus og en respons, der bliver forbundet med hinanden. Men betingning kan også være en respons og en respons, der kædes sammen med hinanden, eller en stimulus og en anden stimulus, som bindes sammen. Når en stimulus kobles sammen med
stimulus. Sanseorganerne og nervesystemet er udviklet til at frafiltrere de fleste irrelevante stimuli, således at kun relevante stimuli når frem til centralnervesystemet og påvirker adfærden. En nøglestimulus eller udløser er en stimulus, som uden forudgående indlæring udløser et bestemt adfærdselement
stimulus (UBS); den fremkalder medfødt savlen, en ubetinget reaktion (UBR). Lys- eller lydsignalet blev betegnet som en betinget stimulus (BS), og når BS alene fremkalder hundenes savlen, betegnede Pavlov hundenes savlereaktion en betinget reaktion (BR). I forlængelse af Pavlovs indlæringsforsøg
stimulus, der skal associeres, er mindre direkte forbundet med den oprindelige ubetingede stimulus. Forhold til adfærdspsykologien og Pavlovs eget temperament Ivan Pavlovs arbejde med betingning udviklede sig parallelt med de amerikanske behavioristers forskning og Watsons insisteren på en ny form
stimulus ('sansepåvirkning'). Nethindebilledet af objektet kaldes for en proksimal ('nær') stimulus. Den proksimale stimulus er altså et optisk billede af den distale stimulus. Synsoplevelser At man har et nethindebillede af et stimulusobjekt, medfører ikke nødvendigvis, at man ser objektet. For
stimulus, fx lyden af en klokke, kobles med noget ubehageligt, fx noget smertefuldt, vil dyret indlære en betinget reaktion på den neutrale stimulus. Herefter vil lyden af klokken udløse angst, og reaktionen kan generaliseres, således at lignende situationer fremkalder angst
stimulus ("rødt lys") og en reaktion ("stop"). Udtrykket association har en lang historie både i filosofi og psykologi. Allerede Platon beskæftigede sig med begrebet. Ifølge Platon fremkalder synet af en genstand association til genstandskategorien; fx vil synet af en kat
stimulus, og tilsammen danner disse celler et engram. Dette celleensemble vil herefter lettere aktiveres, og engrammet dermed genkendes, hvis stimulus senere genpræsenteres. Hebb postulerede også, at samtidig aktivitet i to forbundne nerveceller var signalet til at øge den synaptiske kobling
stimulus-respons-model, også kaldet kanyleteorien, der forudsætter en fast sammenhæng mellem påvirkning (stimulus) og effekt (respons). Flere undersøgelser gjorde det imidlertid klart, at det modtagne budskab ofte ikke var lig med det afsendte, dvs. at modtageren fik noget andet