stoiker
Stoiker, 1 altid ligevægtigt menneske. 2 tilhænger af stoicismen.
Stoiker, 1 altid ligevægtigt menneske. 2 tilhænger af stoicismen.
stoiker vil mene, at der eksisterer kriterier for sikker sanseerkendelse, en skeptiker vil benægte det. Etisk er alle tre retninger enige om, at målet er det "højeste gode", og at det består i at handle i overensstemmelse med indsigt i
havde vundet en knusende sejr over gallerne ved Lysimacheia. Antigonos 2. Gonatas var stoiker og samlede en række af tidens fremtrædende filosoffer og digtere ved sit hof i Pella. Læs mere i Den Store Danske Makedonien (landskab nord for Hellas)
stoiker, konkluderede ved en sammenligning af mimesis og fantasi som grundlag for kunsten: "Fantasien er en visere kunstnerinde end mimesis. Denne kan kun frembringe, hvad den har set, men fantasien også, hvad den ikke har set, thi den fremsætter dette
stoiker, men i skrift efter skrift fremstiller han hundrede år senere denne Scipio-kreds i et gyldent lys. Når verden aldrig har kunnet glemme idéen om den urokkeligt heroiske personlighed, som modgang ikke knækker, og medgang ikke blødgør, om den
stoiker ubetinget et onde og må ligesom andre affekter overvindes og udryddes. 2) I skriftet Om mildhed (da. 1976), et fyrstespejl til Nero, betones monarkens pligt til clementia, en holdning, som med sin hensyntagen til det individuelle tilfælde ligger nærmere
stoiker Seneca, der satte fortuna, det lunefulde tilfælde, i modsætning til skæbnen, fatum (egl. 'det udtalte', dvs. det forordnede); det er fortuna — som efterhånden også fik betydning af rang og stand og formue — der frister menneskene til at forfejle deres
(Dansk Biografisk Leksikon)
stoikers humanistiske oprør mod kejser Neros tyranni, formuleret i et sentenstynget og provokerende latin var den mest indflydelsesrige moralfilosof fra antikken i 1600-årenes Europa. Stoisk etik og kristen lære prøvedes af mod hinanden. For et dansk publikum der endnu
(Dansk litteraturs historie)
stoiker Melling siger. Denne moulin veneris – kønsmølle – bliver stykkets allegori på menneskets konforme og deterministiske liv, hvor det er slave af begæret og dyrisk søger begærets tvangsmæssige bekræftelse: „Dansen synes ikke at more dem, men de kan ikke andet – Soli
(Dansk litteraturs historie)
stoiker var han ømfindtlig angående sit omdømme; helt ned i intime detaljer. Når han fx klandres for ikke at bivåne „Brøllupper, Liig-Begængelser, Disputatzer“, får læseren at vide, at det ikke skyldes ligegyldighed, men vandladningsproblemer. Særlig sine formueforhold var det