stokrose
og Sibirien, . Stokroser har store blomster, som er samlet i en akslignende stand. De kendes især som prydplanter. Således er havestokrosen (Alcea rosea) en toårig, indtil 3 m høj urt, der gerne dyrkes op ad husvægge og på andre varm
og Sibirien, . Stokroser har store blomster, som er samlet i en akslignende stand. De kendes især som prydplanter. Således er havestokrosen (Alcea rosea) en toårig, indtil 3 m høj urt, der gerne dyrkes op ad husvægge og på andre varm
Altæa, (af lat. althæa, af gr. althaia, af althein helbrede), stokrose.
karakter. Af ældre bolsjetyper kan nævnes altheabolsjer med smag af læge-stokrose, maltbolsjer med maltekstrakt og kongen af Danmark-bolsjer med smag af anis og lakrids. De fik navn efter brystdråber, som Christian 5.s livlæge fremstillede i 1600-tallet.
stokroser. Frugtens delelementer sidder i samme højde og begrænses oftest af hvert sit frugtblad, og ved modenhed spaltes sammenvoksningen mellem nabobladene. I ledfrugter dannes de enkelte delelementer i en langstrakt frugt, der udvikler tværgående skillevægge, som spaltes ved modning (fx
over i den rutineprægede og harmløse landsbyidyl med stokroser og stråtage. H.A. Brendekilde arbejdede også med keramik, bl.a. for Kähler i Næstved. Han modtog i 1893 Eckersbergs Medalje. Læs mere i Den Store Danske det moderne gennembruds maleri Danmarks billedkunst
tropisk slægt, hvis unge frugter bruges som grøntsag (gombo, okra). Andre slægter er stokrose (Althaea) og katost (Malva). Lind (Tilia) blev tidligere regnet til sin egen familie, men henregnes i dag til katostfamilien. Læs mere i Den Store Danske dækfrøede
de egentlige bægerblade i blomsten. Yderbæger ses bl.a. i katostfamilien, hvor der hos bomuld og katost indgår tre højblade i dannelsen, mens der hos stokrose indgår seks til ni højblade. Hos Hibiscus, fx hawaiiblomst, dannes yderbægeret af mange, smalle højblade.
(Dansk litteraturs historie)
stokrose-idyl og velmotiveret bekymring for den skrantende natur. Det er et af de træk ved hans livssyn, som hans elever i en senere, økologisk bevidst periode har haft vanskeligt ved at forlige sig med. Hans erklærede mangel på historisk
(Symbolleksikon)
stokroser kaldes “bondehus”, og at en ferie i romantisk regi fx kan være en “bondegårdsferie”. I naturalismens periode ses der derimod på de sociale sammenhænge med kritisk blik: Pontoppidan skelner i sine noveller fra 1880'erne kraftigt mellem den selvstændige
(Naturen i Danmark)
stokrose, drue-gåsefod, strand-loppeurt, vild selleri, eng-klaseskærm og samel (figur 8-31) samt kær-svinemælk (figur 8-32). I den øvre del af rørsumpen, hvor de høje sumpplanter står spredt, og hvor vegetationen ofte mere har karakter af