storhjerne
Storhjerne, cerebrum, se hjerne.
Storhjerne, cerebrum, se hjerne.
Storhjernen Foran hjernestammen ligger storhjernen, cerebrum. Størstedelen af storhjernen udgøres af den højre og venstre hemisfære, der er adskilt af en langsgående fure, men holdes sammen af hjernebjælken, corpus callosum. Sidstnævnte struktur består udelukkende af ledningsbaner, der forbinder de to
storhjerne og hjernestamme har ikke længere blodforsyning, stofskifte eller elektrisk aktivitet, mens kroppens øvrige væv endnu forsynes med blod og ilt. Det er vigtigt at slå fast, at hjernedød altså betyder, at samtlige funktioner i både storhjerne og hjernestamme er
storhjernens bark, hvilket dels kan forklare, at kognitive faktorer kan påvirke angstreaktioner, dels at nogle former for angsttilstande, såkaldt generaliseret angst, præges af bekymring og ængstelse, der kræver betydelig kognitiv bearbejdelse. Der er direkte forbindelser fra thalamus til amygdala, hvilket
storhjernen, hvoraf det meste af sidstnævnte udgøres af de to hjernehalvdele, hemisfærer. Hjernen står i forbindelse med rygmarven gennem et hul på undersiden af kraniet. Fra hjernen udgår 12 parrede hjernenerver, der kommer ud af kraniet gennem huller i dette
storhjernen. Operationen udføres undertiden hos mennesker med svær epilepsi. Undersøgelser af patienter med split-brain (foretaget af bl.a. Roger Sperry) har fået stor betydning for forståelsen af forskelle mellem de to hjernehalvdeles funktioner. Normalt er der en harmonisk enhed i
storhjernen. Lettere kortvarig bevidstløshed ses bl.a. ved besvimelse. Ved den dybeste form for bevidstløshed, koma, udebliver alle normale reaktioner på ydre påvirkninger, fx afværgereaktion ved kraftig smertestimulation. Derimod kan ydre påvirkninger ved dyb bevidstløshed ledsages af abnorme reflektoriske bevægemønstre (såkaldte
storhjernens basale ganglier, der findes midt i denne, kan der optræde sygdomsbilleder med langsomme og manglende spontane bevægelser, som det bl.a. ses ved Parkinsons sygdom og i nogle tilfælde ved behandling med psykofarmaka af neuroleptikatypen; disse lægemiddelbivirkninger er oftest forbigående
Cerebrum, storhjerne, se hjerne.
storhjernen, især den forreste del. Ved brug af moderne billeddannende metoder har man siden slutningen af 1990'erne påvist forskellige strukturelle og funktionelle ændringer flere steder i hjernen. Ved MR-scanning (se MR-undersøgelse) er der fundet afgrænsede forandringer, såkaldte