strålefinnede fisk
Strålefinnede fisk, Actinopterygii, betegnelse for benfisk med undtagelse af lungefisk og den blå fisk (Latimeria). Navnet skyldes, at finnestrålerne i bryst- og bugfinner stråler ud fra et basalt skelet.
Strålefinnede fisk, Actinopterygii, betegnelse for benfisk med undtagelse af lungefisk og den blå fisk (Latimeria). Navnet skyldes, at finnestrålerne i bryst- og bugfinner stråler ud fra et basalt skelet.
strålefinnede (Actinopterygii) og kødfinnede (Sarcopterygii), som begge er til stede i de ældste fund fra Tidlig Devon. Strålefinnede omfatter chondroster (bruskganoider), holoster (benganoider) og teleoster (de egentlige benfisk). Kødfinnede omfatter lungefisk, den blå fisk samt forskellige uddøde kvastfinnede fisk. Som
fisk. Navnet hentyder til, at den inderste del af strålerne i bryst- og bugfinnerne danner et tykt, skælklædt skaft. I modsætning hertil kaldes de moderne benfisk for de strålefinnede fisk pga. de parrede finners bygning. Latimeria afviger fra moderne benfisk
Actinopterygier, strålefinnede fisk, del af benfiskgruppen (Osteichtyes), som også omfatter lungefisk og kvastfinnede fisk. Actinopterygier omfatter bruskganoider, benganoider og egentlig benfisk (Teleostei), dvs. over 20.000 arter. Se benfisk.
fiskeorden i de strålefinnede fisk. Pycnodonter havde normalt en nedadvendt, næbagtig mund med mange tænder, måske en specialisering til indtagelse af koraldyr. Pycnodont-fossiler kendes fra sidst i Trias til allersidst i Kridt (ca. 220-65 mio. år før nu).
fisk med kæber gradvis de kæbeløse fisk. Tidligt i Devon dukkede placodermer og benfisk op, sidstnævnte repræsenteret af både kødfinnede og strålefinnede. Blandt de kødfinnede var især lungefisk og kvastfinnede fisk almindelige; ud fra de kvastfinnede opstod padderne. De ældste
og gr. oniskos, dim. af onos, navn på en torskelignende fisk), meget divers gruppe af små strømlinjede, strålefinnede benfisk, som opstod i Devon for ca. 400 mio. år siden og uddøde sidst i Jura for ca. 142 mio. år siden.