strø
Strø, lægte af jern eller træ, der er understøttet i hele sin længde eller i tæt ved hinanden liggende punkter og anvendes som underlag, fx for gulvbrædder eller tagsten.
Strø, lægte af jern eller træ, der er understøttet i hele sin længde eller i tæt ved hinanden liggende punkter og anvendes som underlag, fx for gulvbrædder eller tagsten.
Strø Kirkes kalkmalerier findes i koret og er dateret til 1520-1530. De er malet af et ukendt værksted og forestiller indskrifter, vrængende figurer og masker, helgener og indvielseskors. Hertil kommer en del ornamentale detaljer, som forestiller geometriske former, herunder
Strø Bjerge, 8 km lang og 300 m bred, velbevaret åsrække med en næsten konstant højde nordvest for Slangerup i Nordsjælland. Den ligger som en stor vold i landskabet og rejser sig 20-30 m over det lave terræn. Den
Consp., conˈsperge, (lat., af conspergere strø, af con- + spargere sprede, strø, så), bestrø (på recepter).
strø, sprede'), i kemien en blanding af en væske og små partikler, som er jævnt fordelt (dispergerede) i væsken. Det vigtigste tekniske eksempel er maling, som består af fine korn af pigmenter dispergeret i en flydende blanding af binde- og
strø ud, sprede', af dis- og seminare 'sprede frø'), i geologien udtryk for mineraler, der oftest som meget små korn er jævnt fordelt i en bjergart. Dissemineret anvendes især i forbindelse med malme, hvor malmmineralet, fx chalcopyrit, findes jævnt fordelt
Strø Kirke og Kregme Kirke. Den er fra 1579 og står i dag ved døbefonten. Altertavlen er fra 1616 med et maleri fra 1731. Den er i forholdsvis enkel renæssancestil og indeholder centralt et maleri af den sidste nadver. Stolestaderne
strø heksemel (et let pulver af ulvefodssporer) på en kvadratisk metalplade, som han fik til at klinge ved at stryge kanten med en violinbue. Når pladen blev fastholdt i hjørnerne, fik lydsvingningerne heksemelet til at samle sig i en regelmæssig
Strø, Dråby og Kyndby Kirker. Den består af fire fag som er opdelt af figurer der forestiller Gud fader og fire apostle. På hver af de fire fag ses evangelisterne. I sakristiet findes et maleri fra 1844 af Kristus der
Strø Kirke, Dråby Kirke og Kregme Kirke. Den består af fire fag, som er adskilt af hermer, dvs. figurer, hvis underkrop udgøres af en søjle. De symboliserer dyderne for klogskab, styrke og håb, hvorimod de to andre ikke kan afkodes