strengpresning
Strengpresning, proces til fremstilling af metaltråd, -stænger og -profiler, se ekstrudering.
Strengpresning, proces til fremstilling af metaltråd, -stænger og -profiler, se ekstrudering.
strengpresning, hvor metallet presses igennem værktøjet (se ekstrudering). Trækning udføres oftest ved stuetemperatur og med anvendelse af trækolier eller metalsæber for at nedsætte friktionen; resultatet heraf er emner med en glat og nøjagtig overflade. Ulempen ved trækning er, at tværsnitsreduktionen
strengpresning) anvendes hovedsagelig til fremstilling af endeløse produkter med samme tværsnitsprofil, fx rør, stænger og komplekse profiler, men også til emner som tuber og hylstre. Metaller som ekstruderes er fx aluminium, messing, kobber, sølv og rustfrit stål. Metalekstrudering består i
strengpresning). Den videre forarbejdning til de endelige produkter foregår ved alle kendte teknikker, inklusive smedning (varmpresning) og trykstøbning af messing. De fleste andre kobberlegeringer, fx tinbronze, rødgods, aluminiumbronze og nikkelbronze, formgives især ved sandstøbning. Pulverpresning anvendes til fremstilling af specielle
Maukning, (af uvis opr.), modningslagring af fugtige keramiske masser, som fx bruges i fabrikation af chamottesten og stentøj. Massen maukes i en uge efter foræltning og før fx strengpresning. Vandets indtrængning i alle massens dele og mikroorganismers indflydelse forbedrer formbarheden.
strengpresning, trækning eller ekstrudering. Plastrør blev fremstillet første gang i USA ca. 1935, og siden er produktion af plastrør vokset til en betydelig industri. De mest almindelige plasttyper til rør er PVC og polyethylen. De har ringe vægt og kan
strengpresning). Med oxidindhold op til 15% fås materialer med god styrke og hårdhed, også ved temperaturer op til 500 °C, hvor aluminiumlegeringer ellers er stærkt svækkede. SAP anvendes til varmebestandige godsdele (indsatser) i aluminiumkonstruktioner af andre legeringer, bl.a. i reaktorteknik
strengpresning (se ekstrudering), trækning eller valsning. Metaltråd antager oftest cirkulært tværsnit, og betegnelsen tråd benyttes almindeligvis for diametre under 20 mm. Metaltråd kan videreforarbejdes til fx fjedre, elartikler som kabler og ledninger samt søm og skruer. Andre anvendelser af tråd
relativt lavt, 0,3-0,6%. Der hærdes fra meget høj temperatur, 1000-1200 °C, hvorpå der oftest anløbes to gange til 500-600 °C (se hurtigstål). Varmarbejdsstål anvendes til drejestål, matricer for strengpresning, sænksmedeforme og for tryk- og plaststøbningsforme.