strukturalist
Strukturalist, (se strukturalisme), tilhænger af strukturalisme.
Strukturalist, (se strukturalisme), tilhænger af strukturalisme.
strukturalister forudsætter den historiske forståelse imidlertid kendskab til sprog som system. Den strukturelle lingvistik beskriver et sprogelement, fx en bøjningsendelse, ved at bestemme dets plads i det samlede sprogsystem i stedet for som tidligere primært at beskrive det enkelte elements
af tidsskriftet Russian Linguistics. Isačenko, der var uddannet som junggrammatiker i Wien og tilhørte 2. generation af Pragerskolens strukturalister, var optaget af både en diakron og en synkron synsvinkel på sprog og har ydet vægtige bidrag til udforskningen af russisk.
strukturalister som Ferdinand de Saussure og Claude Lévi-Strauss og poststrukturalister som Michel Foucault og Jacques Derrida spillet en vigtig rolle. Størst gennemslagskraft har den såkaldte linguistic turn ('sproglige vending') haft. I sin strenge udformning, hvor sproget antages at skabe
strukturalister, hvis arkitektoniske udtryksform er bestemt af bygningernes interne organisation. Siden 1980'erne har den hollandske arkitektur været kendetegnet af en eklektisk eksperimenterelyst i lyset af modernismens arv, både i rumløsninger og formudtryk. Mens modernismen andre steder kunne resultere i
strukturalist Claude Lévi-Strauss påviste, at begrebet, således som det blev anvendt i diverse teorier, var blevet indholdstomt. Han mente, at totemisme først og fremmest er udtryk for logiske måder at strukturere og klassificere den kulturelle og naturlige verden på
formalisme, men i 1958 udkom hans hovedværk på engelsk og fik stor betydning for de europæiske strukturalister, navnlig Claude Lévi-Strauss og Algirdas Julien Greimas. I 1969 blev det genoptrykt i Sovjetunionen. Læs mere i Den Store Danske folkemindevidenskab eventyr
(Danmarks Oldtid)
strukturalisten Georges Dumézil har skabt om strukturelle ligheder mellem indoeuropæiske myter og institutioner i f.eks. vedaernes Indien, det tidlige Rom og mange andre indoeuropæiske områder, se C. Renfrew 1987, s. 250 ff. 189: J. Robb 1993. 190: Til sammenligning anfører
(Gyldendals Teaterleksikon)
strukturalister grundlaget for en almen teaterteori med baggrund i russisk formalisme og Ferdinand de Saussures lingvistik, men også i direkte tilknytning til moderne teaterpraksis. Teaterforestillingen anskues som et komplekst system af tegn under dynamisk forandring. Fra 1960'erne bliver teatersemiotikken
(Symbolleksikon)
strukturalister i denne sammenhæng er de franske forskere Claude Lévi-Strauss, f. 1908, og Roland Barthes, 1915-80. Begge har beskæftiget sig med mytologier, Lévi-Strauss med etnografiske og litteraturhistoriske studier, Barthes bl.a. med punktnedslag i det moderne samfunds myter