strygeinstrumenter
er betegnelse for strengeinstrumenter, der stryges, fx violin, bratsch, cello og kontrabas. Læs mere i Den Store Danske musikinstrumenter
er betegnelse for strengeinstrumenter, der stryges, fx violin, bratsch, cello og kontrabas. Læs mere i Den Store Danske musikinstrumenter
strygeinstrument, beslægtet med gambe; det har 6-7 strenge, som stryges, og 10 eller flere resonansstrenge (borduner), der kan knipses fra bagsiden af instrumentets hals. Baryton stammer fra slutningen af 1600-tallet og kaldes viola di bordone på italiensk. Joseph
strygeinstrumentet gusle. Til dans spilles på sækkepibe, mješnice, gajde eller dude, i Istrien og på Krk danses pardanse til den muntre musik af oboskalmejerne sopile, i Dubrovniks omegn til strygeinstrumentet lijerica. Den smukt udskårne dobbelte klarinetskalmeje diple og dobbeltfløjten dvojnice
strygeinstrument lahutë eller den tostrengede langhalslut çifteli. I syd er skalaerne pentatone, og der findes mange former for flerstemmig sang; typiske instrumenter er sækkepiben gajdë og fløjten fyell, desuden violin, klarinet og tromme i ensembler. En kunstmusik tog form med
opspændt langs det knipsede strengeinstruments gribebræt - der fungerer som resonansstrenge. Strygeinstrumenter kan bruge hvilken som helst streng som bordun, men der kan også, som i drejeliren, være strenge, der konstant stryges uforkortet. Bordun er også betegnelse for et dybtliggende orgelregister.
strygeinstrument, altinstrument i violinfamilien. Ordet har sin oprindelse i den italienske betegnelse viola da braccio ('armviola', i modsætning til viola da gamba, 'benviola', se gambe). Bratschen er lidt større end, men ellers bygget som violinen, og strengene er stemt i
Knud Vestergaard (1905-1977) og anvendt af Emil Telmányi, bl.a. til opførelse af Johann Sebastian Bachs sonater for violin solo. Også i ikke-europæiske kulturer findes forskellige varianter af buer til strygeinstrumenter. Læs mere i Den Store Danske bindebue legato
strygeinstrument, basinstrument i violinfamilien, stemt som bratschen, blot en oktav dybere. Celloens opbygning svarer til violinens. Instrumentet holdes lodret mellem knæene som de største gamber, men spilles i modsætning til disse med overhåndsgreb på buen. I 1600-t. fortrængte celloen
strygeinstrument med strenge af hestehår, hyrdefløjter og den allestedsnærværende jødeharpe. Til gengæld udmærker den fællestyrkiske tradition sig ved en strengt strofeopdelt visesang, der ofte høres flerstemmigt. Visernes temaer hentes fra dagliglivet, og de synges under arbejdet, til festligheder eller som
Flageolettone, fløjtelignende tone, der frembringes på et strygeinstrument ved en let berøring af strengen, mens den stryges.