stueflue
Stueflue, se fluer, egentlige.
Stueflue, se fluer, egentlige.
stuefluen antagelig 10-12 generationer om året. Stuefluen er et irritationsmoment for mennesker og husdyr og en mulig smittespreder, hvor hygiejnen er dårlig. Dens nære slægtning kvægfluen (Musca autumnalis) yngler i kokasser på marker, og de voksne fluer fouragerer især
stueflue højst et par måneder. Livscyklusser kan være enkle eller komplicerede. Et menneske har i vid udstrækning de samme bygningstræk livet igennem sammenlignet med fx en frø eller et insekt, der undergår større formændringer. I den første del af deres
stuefluer (Muscidae), blomsterfluer (Anthomyiidae), bremser (Oestridae), spyfluer (Calliphoridae), kødfluer (Sarcophagidae), klyngefluer (Polleniidae) og snyltefluer (Tachinidae). Også tsetsefluer (Glossinidae) og lusefluer (Hippoboscidae) hører til gruppen med vingeskæl. Alle arter suger blod på enten fugle, krybdyr eller pattedyr, og hunnerne føder larver
stuefluer på blot et år (ti generationer) kan blive ophav til så mange fluer, at de ville dække et areal på 30 mio. km2 svarende til størrelsen af Afrika. I virkeligheden vil overbefolkning hurtigt sætte en stopper for den uhæmmede
(Dansk Biografisk Leksikon)
stuefluer, på hvilke midlerne ikke virkede. Hjemkommen undersøgte han 1948 stuefluer på en række danske gårde behandlet med disse gifte og fandt en høj grad af resistens (modstandsdygtighed mod giftene). Johannes Keiding tog nu hele spørgsmålet om fluernes resistens op
(Dansk Biografisk Leksikon)
stuefluens biologi og disputerede 1941 på Biological and ecological investigations on flies associated with pasturing cattle and their excrement om fluelarvernes succession i en kokasse. 1944-76 var Ole Hammer forstander for Statens biavlsforsøg hvor han navnlig gjorde en stor
(Dansk Biografisk Leksikon)
Stuefluen (Musca domestica) og stikfluen (Stomoxys calcitrans) = 160. Beretn. fra landbohøjskolens Forsøgslaboratorium 1938. Foruden studier over disse fluers livskrav og udvikling, hvortil han havde medarbejdere som Ellen Thomsen, Ellinor Bro Larsen og Ole Hammer, indeholder den en biologisk løsning af
(Dansk Biografisk Leksikon)
stuefluens larve og derved løse et omstridt problem. Ved en tilsvarende teknik indkredsede han senere det sultregulerende nervecenter hos den voksne flue, meddelt i tidsskriftet Nature, 1952. Hans øvrige entomologiske artikler beretter om tilfældigere iagttagelser over insekter i forskellige verdensdele
(Naturen i Danmark)
stueflue, spyflue og bananflue, også kaldet eddikeflue. Fluerne hører sommeren til, og forekommer slet ikke i hjemmene i de mængder, man tidligere så. Dog er bananfluen blevet hyppigere, måske som følge af de mange eksotiske frugter, man nu kan købe